Højesteret har den 9. november 2016 afsagt dom om forståelsen af arbejdsskadesikringslovens personskadebegreb.
Sagen vedrørte en skadelidte, som havde fået akutte rygsmerter i forbindelse med løft af en 8-10 kilo tung kasse, der havde siddet i spænd på et transportbånd.
Tvisten handlede om, hvorvidt de akutte rygsmerter var omfattet af arbejdsskadesikringslovens personskadebegreb.
Den skadelidte var af læge ordineret smertestillende medicin og var blevet henvist til kiropraktor og fysioterapi.
Retslægerådet havde udtalt, at ordineringen af smertestillende medicin og henvisning til kiropraktor og fysioterapi var i overensstemmelse med anerkendt behandlingsregime for at opnå bedst mulig helbredelse af rygsmerterne.
Højesteret har i en tidligere dom af 8. november 2013 (U.2014.452H) udtalt, at forbigående smerter er omfattende af arbejdsskadesikringsloven, men at personskadebegrebet må fastlægges i lyset af de ydelser der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven, og at smerter der går væk af sig selv uden at det kræver behandling normalt ikke vil være en personskade.
I denne sag havde skadelidte afholdt sådanne udgifter til behandling og medicin, som kunne dækkes over arbejdsskadeforsikringen.
Alligevel fandt Højesteret ikke, at der var tale om en personskade, der var omfattet af arbejdsskadesikringens dækningsområde, idet
Højesteret udtalte:
Højesteret lægger som ubestridt til grund, at A ved hændelsen den 26. november 2008 blev påført akutte rygsmerter. Efter de lægelige udtalelser finder Højesteret, at det ikke er godtgjort, at hændelsen er årsag til hendes vedvarende rygsmerter.
Spørgsmålet er herefter, om de akutte rygsmerter, der må anses for at være en følge af hændelsen, udgør en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.
I dom af 8. november 2013 (UfR 2014.452) har Højesteret fastslået, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.
Efter de lægelige udtalelser må det lægges til grund, at de akutte rygsmerter, der var en følge af hændelsen, uden behandling ville gå over af sig selv. Højesteret tiltræder, at disse akutte smerter ikke udgør en personskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at A har modtaget behandling med smertestillende medicin og hos fysioterapeut og kiropraktor, og at en del af denne behandling kan have vedrørt de akutte rygsmerter.
Bjørsts kommentarer:
Efter denne dom er det vanskeligt at se, at forbigående smerter vil kunne anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven til trods for, at dette er nævnt i forarbejderne til arbejdsskadesikringsloven, da der i den konkrete sag var afholdt udgifter, som kunne dækkes efter arbejdsskadesikringsloven, og dermed var der ret til ydelser jf. Højesterets dom i U.2014.452H.
