Vestre Landsret afsagde den 3. marts 2017 dom i en sag om en arbejdsskade hos en kommune, hvor en ansat gled på et trin på en saxelift i forbindelse med nedstigning fra liften.
Den ansatte havde tidligere anvendt saxelifte i forbindelse med arbejdet. Arbejdsgiver havde tidligere lejet saxeliftene, men havde et par måneder inden ulykken indkøbt en brugt saxelift til arbejdet.
Kort tid efter anskaffelsen af liften klagede den ansatte over trinene på liften til både formand og værkstedet, som stod for maskinvedligeholdelse. Det blev undersøgt om der kunne gøres noget ved trinene uden at der blev kom noget ud af undersøgelserne.
I forbindelse med nedstigning ad trinene, som var indrettet således at det kun var forfoden som kunne komme ind over de smalle trin, gled den ansatte på et trin, hvorved han fik en skade i skulderen, da han kom til at hænge i den ene arm efter han gled på trinnet.
Byretten pålagde arbejdsgiver ansvar, selvom nedstigning var en simpel og enkel arbejdsopgave.
Byretten udtalte blandt andet:
Uanset, at det at gå op og ned ad en stige normalt er en enkel og ukompliceret arbejdsopgave, finder retten under de beskrevne omstændigheder, hvor sagsøgeren flere gange havde rettet henvendelse til sine overordnede omkring uhensigtsmæssigheden ved de omhandlede trin, og hvor begge overordnede var bekendt med, at stigen var svær at komme op og ned ad, at sagsøgte, som ikke foretog nogen tiltag i denne anledning, herunder i form af instruktion eller anvisninger til medarbejderne, er erstatningsansvarlig for den skade, sagsøgeren pådrog sig, da han gled på stigen.
————–
Der var også tvist om i hvilken periode der kunne kræves svie- og smertegodtgørelse.
Der var både opgjort krav på svie- og smertegodtgørelse for en sygeperiode, og også for en periode, hvor skadelidte arbejdede på skånehensyn og ventede på en operation, inden han igen var sygemeldt i forbindelse med operationen.
Byretten udtalte om svie- og smertegodtgørelsen:
I hvert fald under hensyn til de skader på sagsøgerens skulder, der blev konstateret ved operationen den 18. februar 2015, er der ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgerens forklaring om, at han efter ulykken i væsentligt omfang var plaget af smerter og gener fra skulderen. Retten lægger således også til grund, at han i perioden efter ulykken og frem til operationen dagligt tog smertestillende medicin og flere gange søgte behandling hos egen læge, og at han og hans kollega indrettede deres arbejde således, at sagsøgeren havde
mulighed for at deltage i opgaverne uanset generne fra skulderen. Endelig er der ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgerens forklaring om, at han gik på arbejde i månederne frem til operationen, fordi han frygtede at blive fyret, hvis han sygemeldte sig. Under disse omstændigheder finder retten, at sagsøgeren er berettiget til godtgørelse for svie og smerte også for tiden forud for operationen, uanset at han ikke kan siges at have været syg, jf. herved erstatningsansvarslovens § 3, 2. pkt.
Vestre Landsret udtalte:
Det tiltrædes derfor af de grunde, som byretten har anført, at Horsens Kommune er erstatningsansvarlig for den skade, som [skadelidte] pådrog sig. Det forhold, at liften var typegodkendt, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat.
Efter de lægelige oplysninger lægger landsretten til grund, at [skadelidte] i perioden fra den 26. november 2014 til den 17. februar 2015, selvom han var på arbejde, modtog lægebehandling for sine smerter og var under udredning frem til, at han den 18. februar 2015 blev opereret. Ved operationen blev det konstateret, at to af løftesenerne i toppen af skulderen var overrevet,ligesom der var en skade på den lange bicepssene.
På denne baggrund, og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltræder
landsretten, at [skadelidte] også er berettiget til godtgørelse for svie og
smerte i perioden fra den 26. november 2014 til den 17. februar 2015.
