Årsagssammenhæng – kronisk smertesyndrom

Retten i Herning har den 18. maj 2016 afsagt dom om årsagssammenhæng mellem et slag i nakken og efterfølgende kronisk smertesyndrom.

En ansat blev under arbejde ramt i nakken af en jernbjælke, som arbejdsgiveren anerkendte ansvaret for.

Tvisten bestod i, hvorvidt der var årsagssammenhæng til sygemeldingen, som begyndte 4 måneder efter skaden samt årsagssammenhæng til et erhvervsevnetab.

Retslægerådet udtalte: Symptomerne er uspecifikke og kan ses ved flere forskellige sygdomstilstande, herunder ved kroniske smerter. Retslægerådet skønner ikke, at disse symptomer er en direkte følge af uheldet, men er led i et kronisk smertesyndrom.

Skadelidte havde ikke før ulykken haft sygemeldinger og havde passet sit arbejde.

På den baggrund fandt retten, at der der var årsagssammenhæng og udtalte:

Retten har lagt vægt på, at sagsøgeren forud for ulykken havde været ansat hos sagsøgte i 29 år uden nævneværdigt fravær som følge af sygdom og uden på noget tidspunkt at have haft gener af den omstridte art. Retten har endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremkommet oplysninger om forudbestående lidelser eller konkurrerende skadeårsager, der har kunnet medføre de pågældende symptomer. Retten har ligeledes lagt vægt på oplysningerne om sygdomsforløbet og på Retslægerådets udtalelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at sagsøgeren pådrog sig en kontusion og distortion af halshvirvelsøjlen ved ulykken, og at gener efter en sådan hændelse meget vel kan have et flukturerende forløb, herunder såvel forbedring som forværring over tid. Retten har også lagt vægt på karakteren af ulykken, hvor sagsøgeren fik en jernbjælke på ca.10 tons i nakken, hvorved han faldt forover, selvom der ikke var tale om en meget kraftig kollision. Vedrørende Retslægerådets udtalelse om, at sagsøgerens symptomer, bortset fra nakkesmerterne og hovedpinetendensen, er uspecifikke og kan ses ved flere forskellige sygdomstilstande, og at de ikke skønnes at være en direkte følge af uheldet, men er led i et kronisk smertesyndrom, bemærkes, at retten af de anførte grunde finder det tilstrækkelig godtgjort, at sagsøgeren som følge af ulykken har pådraget sig et sådant kronisk smertesyndrom. De pågældende symptomer findes derfor at være indirekte følger af ulykken, som er omfattet af sagsøgtes erstatningsretlige ansvar.