08.01.2012

Ikke forældelse af erstatningskrav.

Ikke forældelse af erstatningskrav vedrørende méngodtgørelse og erhvervsevnetab i anledning af arbejdsulykke, som ikke kunne anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven.

Den 28. december 2011 har Retten i Aalborg afsagt en kendelse vedrørende forældelse af et krav, som en ansat havde rejst overfor sin arbejdsgiver som følge af, at arbejdsgiveren ikke havde anmeldt den ansattes arbejdsulykke rettidigt til arbejdsskadeforsikringsselskabet.

Der var udtaget stævning overfor arbejdsgiveren med påstand om at anerkende erstatningspligten for det tab, som den ansatte lider som følge af den manglende anerkendelse af, at ulykken er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Ulykken indtraf den 12. februar 2003, og først 5 år senere sendte arbejdsgiveren sagen til sit arbejdsskadeforsikringsselskab, som modtog anmeldelsen den 12. februar 2008.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ulykken som en arbejdsulykke, men Ankestyrelsen omgjorde afgørelsen. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen af 11. februar 2010 til grund, at ulykken var anmeldt for sent, og at der ikke kunne ses bort fra, at fristen for anmeldelse var overskredet, da fristoverskridelsen ikke var undskyldelig.

Det medførte, at ulykken ikke kunne anerkendes som en arbejdsulykke, hvorfor den ansatte ikke havde ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadesikringsloven.

Stævning mod arbejdsgiveren blev udtaget den 4. februar 2011 altså næsten 8 år efter ulykken.

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at kravet var forældet.

Sagen blev delhovedforhandlet ved Retten i Aalborg, således at Retten udelukkende skulle tage stilling til, om den ansattes eventuelle krav mod arbejdsgiveren var forældet.

Retten i Aalborg var enig med skadelidte i, at kravet ikke var forældet. Retten udtalte, at anmeldelsen til arbejdsskadeforsikringsselskabet måtte betragtes som en foreløbig afbrydelse af forældelsen, og at der herefter gjaldt en tillægsfrist i forhold til forældelseslovens § 21 på 1 år efter den endelige administrative myndighedsafgørelse. Da forældelsesfristen var endeligt afbrudt med indlevering af stævning mindre end 1 år efter, at Ankestyrelsen havde truffet afgørelse, var kravene ikke forældede.

Bjørsts kommentarer:
I den aktuelle sag var der tale om en pengefordring (formuetab) som følge af en manglende anmeldelse til en forsikringsordning. Det forekommer derfor oplagt rigtigt, at forældelsen ikke kan indtræde på et tidspunkt, hvor det er uafklaret, om der er lidt et tab.

Kendelsen er i overensstemmelse med den eksisterende retspraksis vedrørende krav på méngodtgørelse og erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven i anledning af skader som er anmeldt som arbejdsskader. Skadelidte er i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 77 afskåret fra at rejse krav om méngodtgørelse og erhvervsevnetab overfor en skadevolder som følge af mulig arbejdsskade, førend der er truffet endelig afgørelse efter arbejdsskadesikringsloven om, hvorvidt disse krav helt eller delvist vil blive dækket efter arbejdsskadesikringsloven. Som nødvendig konsekvens heraf følger det af retspraksis, at forældelsesfristen for skadelidte krav efter erstatningsansvarsloven først løber fra det tidspunkt, hvor der er truffet endelig afgørelse om kravene efter arbejdsskadesikringsloven.