18.12.2009

Periodisering af tabt arbejdsfortjeneste

Østre Landsret har afsagt dom i en arbejdsskadesag i starten af december 2009, hvor et overordnet forhold i sagen var hvor lang tid der kunne kræves erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 20. september 2005 afgørelse om, at den skadelidtes erhvervsevnetab på grund af arbejdsulykken var 15 % og udbetalte her en kapitalerstatning.

Den skadelidte blev tilkendt fleksjob pr. 1. november 2004, hvor den skadelidte der tidligere havde været lastbilschauffør fik ansættelse med udbringning af medicin fra et apotek. I en vejledende udtalelse havde Arbejdsskadestyrelsen udtalt, at der den 1. november 2004 midlertidigt eller endeligt kunne skønnes over den skadelidtes erhvervsevnetab.

Den skadelidte gjorde gældende, at tabt arbejdsfortjeneste skulle erstattes frem til tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, mens skadevolderen heroverfor gjorde gældende, at tabt arbejdsfortjeneste kun kunne kræves frem til den 1. november 2004, hvor det var muligt at vurdere erhvervsevnetabet.

Østre Landsret bestemte at tabt arbejdsfortjeneste skulle erstattes frem til tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetab, og udtaler blandt andet i præmisserne:

“Efter ordlyden af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., og dens forarbejder må bestemmelsen forstås således, at der skal være sammenfald mellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører, og det tidspunkt hvor retten til erhvervsevnetab indtræder. Ved afgørelse af 20. september 2005 opgjorde Arbejdsskadestyrelsen tabet af erhvervsevne til 15 %. Landsretten finder derfor, at den skadelidte er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste også for perioden fra den 1. november 2004 til og med den 19. september 2005.”

Advokatfirmaet Bjørst vurderer, at dommen er i tråd med Højesterets tidligere afgørelser, hvor der er blevet lagt afgørende vægt på virkningstidspunktet for en afgørelse om erhvervsevnetab, og at der ikke måtte opstå “huller” eller “overlapning” mellem erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Kontaktperson: Henrik J. M. Halberg