Københavns Byret afsagde den 8. juli 2016 kendelse om lovvalg i en sag om ansvar og erstatning efter en trafikulykke, der fandt sted i Sverige.
Et dansk indregistreret motorkøretøj stødte sammen med et svensk indregistreret bil i Sverige. Trafikforsäkringsföreningen anerkendte ansvaret og udbetalte delvist erstatning i overensstemmelse med svenske erstatningsregler.
Under sagen blev Arbejdsskadestyrelsen i Danmark anmodet om at vurdere erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarsloven.
I forbindelse med en tvist om hvorvidt yderligere krav var forældede gjort Trafikforsäkringsföreningen gældende, at det var den danske forældelsesloven som skulle finde anvendelse på tvisten, da sagen havde nærmere tilknytning til Danmark og at der var indgået aftale en stiltiende aftale om anvendelse af dansk ret ved at Arbejdsskadestyrelsen i Danmark blev anmodet om en udtalelse efter erstatningsansvarsloven om størrelsen af erhvervsevnetabet.
Københavns Byret afsagde følgende kendelse:
Den 3. august 2007 var sagsøger impliceret i et færdselsuheld i Sverige med en svensk indregistreret bil.
Da uheldet har fundet sted i Sverige, da sagsøgers modpart var en svensk indregistreret bil, og da sagsøgte er et svensk forsikringsselskab, finder retten at både efter princippet om lex loci og princippet om den individualiserede metode har sagen størst tilknytning til Sverige, hvorfor dette lands lovregler bør finde anvendelse på det af sagsøger rejste erstatningskrav.
Det forhold, at sagsøgers erhvervsevnetab er vurderet af Arbejdsskadestyrelsen i Danmark findes ikke at kunne føre til den antagelse, at parterne har indgået en stiltiende aftale om, at det er dansk ret, der skal finde anvendelse på sagsøgers krav.
