Østre Landsret har den 11. marts 2010 afsagt dom, hvor en ansat fik tilkendt godtgørelse på ca. 100.000 kr. efter ligebehandlingsloven, svarende til 6 måneders løn.
Arbejdstageren blev ansat den 1. marts 2006 som handicaphjælper hos en handicappet, der via kommunen havde fået bevilliget hjælpeordning.
Ansættelsesforholdet bestod direkte mellem den handicappede som arbejdsgiver, og handicaphjælperen som arbejdstager. Et privat firma stod for det rent administrative arbejde i ansættelsesforholdet, vedrørende blandt andet lønudbetaling.
Ved opsigelsesskrivelse dateret den 8. juni 2006 opsagde arbejdsgiveren den ansatte. Opsigelsen var begrundet i samarbejdsvanskeligheder. Opsigelsen skete i forlængelse af arbejdstageren nogle dage forinden en vagt havde sygemeldt sig uden at have fundet en afløser. I forbindelse med sygemeldingen havde arbejdstageren direkte til administrationsfirmaet fremsendt lægeerklæring dateret den 1. juni 2006, hvor det var anført, at arbejdstageren var uarbejdsdygtig som følge af graviditetsbetinget sygdom.
Arbejdstageren der var gravid på opsigelsestidspunktet, fremsatte krav overfor arbejdsgiveren om, at afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, idet opsigelsen var begrundet i arbejdstagerens graviditet.
Arbejdsgiveren fastholdt under sagen, at opsigelsen var begrundet i samarbejdsvanskeligheder og gjorde gældende, at hun ikke på opsigelsestidspunktet var vidende om arbejdstagerens graviditet.
Under retssagen afgav ansat fra det private administrationsfirma forklaring som vidne. Den pågældende forklarede, at hun kort forinden den 8. juni 2006 havde en telefonsamtale med arbejdsgiveren om netop arbejdstageren, og i telefonsamtalen oplyste arbejdsgiveren at arbejdstageren var sygemneldt som følge af sin graviditet.
Landsretten stadfæstede Byrettens dom om at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at afskedigelsenikke ikke var begrundet i den ansattes graviditet med følgende præmisser:
“Også efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at den ansatte fra administrationsfirmaet forud for afskedigelsen havde gjort arbejdsgiveren opmærksom på, at arbejdstageren var sygemeldt på grund af graviditet. Herefter, og da der ikke for landsretten er fremkommet oplysninger om samarbejdsvanskeligheder af betydning mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, der kunne begrunde den skete opsigelse, stadfæstes byrettens dom.”
Advokatfirmaet Bjørst vurderer, at når en arbejdsgiver er positivt vidende om graviditet hos ansat og ikke kan dokumentere fornødne holdepunkter for at opsigelsen skyldtes andre grunde end graviditet, eksempelvis i form af skriftlige advarsler, når arbejdsgiveren påstår begrundelsen er samarbejdsvanskeligheder, så er der ingen tvivl om at arbejdsgiveren skal betale godtgørelse efter ligebehandlingsloven.
Væsentligt parameter ved udmålingen af godgørelsesniveauet er den ansattes anciennitet. I den konkrete sag, hvor ansættelsesforholdet havde haft en varighed på ca. 3 måneder blev godtgørelsen udmålt til 6 måneders løn. Retspraksis syntes således efterhånden at havde statueret, at minimumsgodtgørelse for opsigelse i strid med ligebehandlingsloven er 6 måneder.
