Østre Landsret har i kendelse af 2. maj 2013 stadfæstet Retten i Nykøbing Falsters kendelse om, at spørgsmål om en skadelidts funktionsevne ikke kunne stilles til Retslægerådet.
Sagen vedrørte en skadelidt, der den 16. februar 2005 var udsat for en arbejdsulykke. Ankestyrelsen havde i december 2011 udmålt et varigt tab af erhvervsevne på 65%.
På den baggrund havde skadelidte rejst et krav på erstatning for tab af erhvervsevne overfor den ansvarlige skadevolder (differencekrav).
Forsikringsselskabet afslog at betale erstatningen og under den efterfølgende retssag fremsatte man begæring om forelæggelse for Retslægerådet med blandt andet følgende spørgsmål
F. Retslægerådet bedes, herunder navnlig ud fra en arbejdsmedicinsk vurdering, skønne, om generne/lidelserne, jf. besvarelsen af spørgsmål XX, i sig selv indebærer, at sagsøger hverken helt eller delvist kan bestride ethvert job inden for ethvert erhverv.
H. Såfremt spørgsmål YY besvares bekræftende, bedes Retslægerådet vurdere, om disse i sig selv er funktionshindrende.
I Retslægerådet bedes vurdere, om sagsøgers forudbestående/konkurrerende psykiske lidelser/gener i højere grad og/eller delvist kan forklare sagsøgers aktuelle og funktionsnedsættelsen som følge af helbredstilstanden.
Retslægerådet bedes i den forbindelse skønne, om sagsøgers forudbestående/konkurrerende psykiske gener/lidelser – uanset ulykken sandsynligvis ville have medført, at sagsøgers funktionsevne med tiden ville blive nedsat, jf. herunder baggrunden for betragtningerne i bilag P.
Vi protesterede mod disse spørgsmål med henvisning til, at spørgsmål F reelt måtte betragtes som et spørgsmål om skadelidtes erhvervsevnetab, mens spørgsmålene H og I indebar en vurdering af et ikke nøjere defineret funktionsevnebegreb (ukonkret).
Vi henviste i den forbindelse til kompentencefordelingen mellem Arbejdsskadestyrelsen (erhvervsevnetab) og Retslægerådet (årsagssammenhæng), og til at rådet i flere af sine årsberetninger havde udtalt, at det ikke var muligt at foretage en lægefaglig vurdering af en persons funktionsevne:
“på et ukonkret og upræcist beskrevet grundlag”.
Byretten afviste at tillade spørgsmålene.
Østre Landsret stadfæstede med følgende begrundelse:
Landsretten kan tiltræde, at spørgsmål F vedrører en stillingtagen til (skadelidtes) erhvervsevnetab, der må anses for omfattet af Arbejdsskadestyrelsens kompetence.
Landsretten kan endvidere tiltræde, at spørgsmål H og I vedrører (skadelidtes) generelle funktionsevne. Spørgsmålene er endvidere ukonkrete.
Spørgsmålene bør derfor ikke forelægges Retslægerådet.
ADVOKATFIRMAET BJØRSTS KOMMENTAR:
Retslægerådet skal ifølge lov om Retslægerådet afgive lægevidenskabelige skøn til brug for blandt andet domstolene.
Dette afgrænser Retslægerådets kompetence i forhold til andre sagkyndige myndigheder – for eksempel Arbejdsskadestyrelsen.
Det henhører, som fastslået af Østre Landsret, ikke under Retslægerådet at udtale sig om erhvervsevnetabet eller om andre begreber (arbejdsevne, funktionsevne e.l.), som i realiteten dækker over det samme.
