Ved tilkendegivelse af 6. oktober 2010 stadfæstede Østre landsret dom fra retten i Odense, hvor en skadelidt efter en arbejdsulykke fik tilkendt over 2 mill. kr. inkl. procesrenter i erstatning.
Den skadelidte, der var maler og havde 20 års erfaring som maler, kom til skade i forbindelse med at den skadelidte var i færd med at male vinduer på en ejendoms 1. sal.
Maleropgaven, med maling af 1. sals vinduerne, foregik fra en enkeltstige. Da ulykken skete havde den skadelidte udført malerarbejde fra stigen i ca. 3½ time, og løbende gået op og ned af stigen i takt med vinduerne blev malet. På et tidspunkt ville den skadelidte skifte arbejsstilling. Under hensyntagen til at den skadelidtes ben var trætte og rystede mistede den skadelidte balancen, da den skadelidte ville skifte arbejdsstilling, og faldt ned af stigen, hvorved den skadelidte brækkede begge hælben.
Under sagens behandling for Byretten og Landsretten var arbejdsgiveren enig i,at arbejdet ikke var udført i overensstemmelse med retningslinierne i Arbejdstilsynets vejledning om brug af transportable stiger, som blandet andet bestemmer følende:
“Den enkelte periode, hvor der arbejdes fra stige, bør ikke overstige 30 min. Arbejdet bør herefter afbrydes af andet arbejde, som ikke belaster på samme måde, fx arbejde, der er mere dynamisk.”
Byretten fandt at arbejdsgiveren var ansvarlig for den skadelidtes ulykke, og anfører blandt andet følgende i præmisserne:
“Under disse omstændigheder, og specielt henset til, at sagsøgeren, jf. sagsøgers forklaring, ikke er blevet instrueret i kun at arbejde fra stigen 30 minutter ad gangen og at veksle mellem arbejde fra stigen og på jorden, kan det ikke anses for forsvarligt, at arbejdsopgaven blev udført fra stige i så lang tid. Ansvaret for, at at der ved arbejdsopgavens udførelse blev anvendt en sikkerhedsmæssig forsvarlig arbejdsmetode, påhviler – uanset at sagsøgeren var en erfaren medarbejder – sagsøgte.”
Udover forholdet om ansvarsgrundlag var der mellem parterne tvist om, hvilke indtægter der skulle indgå i beregningen for tabt arbejdsfortjeneste samt i årslønsberegningen for erhvervsevnetabserstatning. Den skadelidte fik medhold i, at akkordløn optjent før skaden, men udbetalt efter skaden, skulle indgå i beregningensgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste og i årslønsberegningen for erhvervsevnetabserstatning.
Østre Landsret stadfæstede ved mundtlig tilkendegivelse Byrettens dom.
Advokatfirmaet Bjørst vurderer, at dommen illustrerer at en arbejdsgivers forpligtelse ikke lempes i forhold til at påse at Arbejdstilsynets vejledninger iagttages, uanset der er tale om særdeles erfaren medarbejder. Såfremt en ansat udfører en pålagt arbejdsopgave med de hjælpemidler der forefindes, og ulykken kunne være undgået, ved anvendelse af et mere egnet hjælpemiddel eller ved at arbejdsgiveren havde instrueret om konkrete risici ved udførelse af arbejde fra det anvendte hjælpemiddel, herunder instrueret således arbejdet blev udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets vejledning, så ifalder arbejdsgiveren ansvar såfremt en kendt risici ikke er søgt imødegået.
