28.02.2021

Advokatfuldmægtig søges

Opdateret 27. marts 2021.

Vi udvider og søger derfor en advokatfuldmægtig.

Vi søger en forholdsvis nyuddannet jurist, eventuelt med nogle års relevant erhvervserfaring.

For stillingen gælder, at du finder erstatningsret inden for arbejdsskadeområdet interessant og ønsker at gøre en forskel for medlemmer af faglige organisationer og privatpersoner.

Derudover trives du med kombinationen af juridisk sagsbehandling og forberedelse af sager, samt interessen for at give møde i retten.

Du er den rette kandidat, hvis du ønsker at videreudvikle dine juridiske evner inden for området i et inspirerende og stærkt fagligt miljø og dertil leverer gode resultater med klienten i fokus.

Du er også den rette kandidat, hvis du ønsker at opnå stor rutine i – og erfaring med – at føre retssager for både by- og landsretterne, da vi fører mange retssager.

I jobbet er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, bevare fokus, skabe overblik og evner at håndtere mange bolde i luften på samme tid. Du vil få tæt klientkontakt, hvorfor vi stiller store krav til din evner til at formidle vanskelige juridiske problemstillinger på en nem og overskuelig måde.

Arbejdet vil hovedsageligt være inden for personskadeerstatning, både efter erstatningsansvarsloven og efter arbejdsskadesikringsloven.

DU TILBYDES

Vi tilbyder en varieret, meget selvstændig og udadvendt rolle med en del klientkontakt.

Vi lægger vægt på et uformelt og behageligt arbejdsklima på kontoret, hvor alle trives både fagligt og personligt.

Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og forhandling.

TILTRÆDELSE efter nærmere aftale.

HVOR

Vores kontor er centralt beliggende i København K ved Kongens Have og i gåafstand fra Nørreport Station og Kongens Nytorv Metrostation.

Hvis du ønsker at blive en del af holdet så send en ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle referencer sikker@advokatkontoret.dk.

Du kan kontakte advokat Henrik Juel Halberg på 20289992 / hh@advokatkontoret.dk eller advokat Malia Barrou på 31190019 / mab@advokatkontoret.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi behandler ansøgningerne efterhånden som de modtages.

OM os

Vi er et højt specialiseret advokatfirma, som du kan læse mere om her på siden.

Vi yder kvalificeret rådgivning og anden juridisk bistand til medlemmer af faglige organisationer og privatpersoner, særligt inden for områderne arbejds- og personskadesager samt ansættelsesretlige sager.

Vi har mere end 50 års erfaring inden for disse faglige specialer og har varetaget et betydeligt antal sager, der har været med til at danne retspraksis. Flere af de interessante domme er gengivet her på siden.

Vi har stor rutine med at føre retssager ved domstolene, voldgiftsretter, afskedigelsesnævn og andre afgørelsesinstitutioner.

Kontaktperson: Henrik Juel Halberg