Retten i Sønderborg har ved dom af 4. december 2012 omgjort Ankestyrelsen afvisning af en arbejdsulykke.
Skadelidte havde i en årrække været ansat i produktionen hos Danfoss. En dag i august 2006 blev hun sat til et for hende uvant tungt arbejde ved et vaskeanlæg, som indebar løft og rotationsbevægelser i underarmen.
I løbet af formiddagen begyndte hun efter sin egen forklaring at få albuesmerter. Hun blev om eftermiddagen flyttet til en maskine som støbte småemner. Maskinens formværktøj var dog defekt, hvilket medførte, at emnerne sad fast i værktøjet og skulle vristes fri med en lang pincet.
Hun udførte dette vridearbejde i 2½ time og fik tiltagende albuesmerter.
Først den 30. oktober 2006 henvendte skadelidte sig til egen læge, hvor der blev stillet diagnosen tennisalbue.
Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende tennisalbuen som en erhvervssygdom, men anerkendte skaden som en ulykke efter den definition som blev indført pr. 1. januar 2004.
Ankestyrelsen omgjorde anerkendelse med henvisning til at belastningen var uegnet til at medføre en tennisalbuelidelse.
Under retssagen var der 2 overordnede tvistepunkter.
For det første blev det fra skadelidte gjort gældende, at det var uden betydning, om arbejdsfunktionen havde kunnet medføre en tennisalbuelidelse, og at det var tilstrækkeligt, at arbejdet var egnet til at medføre albuesmerter (forbigående).
For det andet, om arbejdet havde medført den konstaterede tennisalbue, og hvilke beviskrav der kunne stilles i den henseende.
Retslægerådet udtalte, at der ikke var en relevant forudbestående lidelse, og at arbejdet havde været albuebelastende, men:
En arbejdsbetinget tennisalbue vil almindeligvis først opstå efter nogen tids belastning. Man kan imidlertid på grund af de særlige belastninger den pågældende dag ikke udelukke, at belastningerne har været den mest betydende årsagsfaktor i dette tilfælde. For dette taler også den tidsmæssige relation mellem belastninger og symptomdebut.
Ankestyrelsens lægekonsulent udtalte under retssagen, at det var usandsynligt, at arbejdet havde medført tennisalbuen.
2 tidligere kolleger udtalte sig om arbejdet og skadelidtes symptomdebut, og det lå efter bevisførelsen klart, at symptomerne var opstået i klar tidsmæssig sammenhæng med belastningen, og at der havde været givet skånehensyn helt frem til den 30. oktober 2006, hvor skadelidte blev sygemeldt af sin læge.
Det blev af skadelidte gjort gældende, at forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 6 var lagt op til en samlet helhedsvurdering af årsagssammenhængsvurderingen (egnethedsbetingelsen) på linje med vurderingen udenfor arbejdsskadesikringsloven.
Retten udtalte, at det under hensyn til den tidsmæssige sammenhæng sammenholdt med Retslægerådets besvarelse i tilstrækkelig grad var bevist, at tennisalbuen var forårsaget af arbejdet i august 2006.
Ankestyrelsen har taget dommen til efterretning.
ADVOKATFIRMAET BJØRSTS VURDERING:
Afgørelsen er meget konkret. Den er dog udtryk for, at egnethedsvurderingen efter arbejdsskadesikringslovens § 6 er påvirket af samme faktorer som den almindelige bedømmelse af årsagssammenhæng. Udover den lægefaglige bedømmelse, vil der også blive taget hensyn til den tidsmæssige sammenhæng ? og formentlig også forudbestående gener samt manglen på anden nærliggende forklaring.
