Vestre Landsret har den 27. juni 2014 afsagt en principiel dom om årsagssammenhængsvurderingen efter arbejdsskadesikringsloven.
INDBRAGT FOR HØJESTERET VED 3. INSTANSBEVILLING
En ryger havde gennem et langt liv røget, og havde i en periode i 1970’erne og 1980’erne været udsat for asbest under sit arbejde.
Ankestyrelsen havde først afvist at anerkende lungekræften som erhvervsbetinget. Efter udtagelse af stævning skete der anerkendelse, men afvisning af årsagssammenhæng mellem erhvervssygdommen og méngraden. Afvisningen begrundedes med, at 9/10 af generne måtte henføres til den livslange rygning.
Byretssagen blev afgjort af 3 dommere, som frifandt Ankestyrelsen blandt andet på baggrund af, at kræftrisikoen alene på baggrund af rygningen var forhøjet med 10-15 gange.
Landsretten pålagde Ankestyrelsen at anerkende, at det fulde mén på 15% var forårsaget af erhvervssygdommen og lagde til grund, at skadelidte ikke inden han blev ramt af lungekræft havde relevante forudbestående eller konkurrerende lidelser.
På den baggrund og da Retslægerådet ikke konkret kunne afgøre, hvad årsagen til udviklingen af lungekræften var, fandt landsretten ikke at det var overvejende sandsynligt, at lungekræften skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige eller at overvejende sandsynlighed talte imod, at det fulde varige mén var en følge af erhvervssygdommen.
—O—
Landsretten har derfor vurderet, at skadelidte – også i arbejdsskadeforsikringssammenhæng – skal vurderes efter det erstatningsretlige princip om, at man må tage skadelidte som skadelidte er – i den konkrete sag som ryger.
