Vestre Landsret har ved en nylig afsagt dom dømt en arbejdsgiver erstatningsansvarlig for en ansats tilskadekomst ved en pressemaskine, og omgjorde derved Byrettens afgørelse.
Pressemaskinen, hvor ulykken skete, var udstyret med lysgitter, som sikrer at pressemaskinen stopper hvis lysgitterets stråler brydes.
Pressemaskinen blev sædvanligvis kun brugt af skadelidte og en anden ansat, og lysgitteret var normalt altid indstillet i den samme afstand fra maskinen.
En tredje ansat, der normalt ikke anvendte pressemaskinen havde imidlertidig, uden skadelidtes viden, flyttet lysgitteret længere tilbage.
På ulykkestidspunktet havde skadelidte placeret sig således, at han var indenfor lysgitteret, hvilket ikke var muligt ved den normale indstilling. Da skadelidte ved udførelsen af arbejdet ved pressemaskinen havde fat i en plade for at trække den ud af maskinen, kørte pressemaskinens overværktøj ned og ramte og beskadigede skadelidtes hånd. Såfremt indstillingen af lysgitteret ikke var blevet ændret ville lysgitteret havde afbrudt pressemaskinen, og ulykken var ikke sket.
Byretten frifandt arbejdsgiveren med den begrundelse, at arbejdsgiveren ikke burde have forudset, at en meget slank person, som skadelidte, kunne være mellem lysgitteret og maskinen, når lysgitteret var i sin yderste position.
Vestre Landsret nåede til det modsatte resultat, og anfører i præmisserne:
“Flytningen af lysgitteret indebar for skadelidte, som er meget spinkel, at arbejde ved maskinen blev farligere. Arbejdsgiveren burde have indset og imødegået denne forøgede fare ved yderligere instruktion eller tilsyn eller på anden måde”.
Da skadelidte på ulykkestidspunktet var ansat i fleksjob og arbejdede 3½ time om dagen, var et særskilt tvistepunkt i sagen, om skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjeneste skulle beregnes i forhold til skadelidtes fulde indtægtstab eller i forhold til den reelle daglige arbejdstid på 3½ timer. Det var arbejdsgiverens synspunkt, at der skulle ske fradrag af alle de sygedagpenge, skadelidte havde modtaget i sygeperioden, og at der derfor ikke var krav på tabt arbejdsfortjeneste.
Vestre Landsret anfører i præmisserne vedrørende forholdet om beregning af tabt arbejdsfortjeneste:
“Ved fastsættelsen af skadelidtes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste må der tages udgangspunkt i, at han som ansat i fleksjob alene arbejdede 3,5 timer om dagen. Der skal ikke tages hensyn til den del af lønnen, som svarer til det offentlige løntilskud. Da beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste sker med udgangspunkt i en daglig arbejdstid på 3,5 timer, skal der alene foretages et forholdsmæssigt fradrag af de udbetalte sygedagpenge”.
Advokatfirmaet Bjørst vurderer, at Landsrettens afgørelse for så vidt angår ansvarsdelen er båret af, at ulykken skete ved en arbejdsopgave, der indeholder et objektivt farligt moment. Landsretten fastholder den eksisterende retspraksis, hvor arbejdsgivere i forhold til sådant arbejde er underlagt en streng ansvarsbedømmelse (skærpet culpa). Selv ved en akut opstået usædvanlig situation burde arbejdsgiveren have indset fareforøgelsen ved flytning af lysgitteret og imødekommet dette ved instruktion, tilsyn eller på anden vis.
Landsrettens resultat for så vidt angår beregning af tabt arbejdsfortjeneste for en skadelidt i fleksjob er så vidt vides den første Landsretsafgørelse vedrørende dette forhold, og det vides på nuværende tidspunkt ikke om dette spørgsmål vil blive søgt anket til Højesteret.
