Arbejdsgiver ansvarlig for armlidelse efter mangeårigt entreprenørarbejde 29.04.2014

Arbejdsgiver ansvarlig for armlidelse efter mangeårigt entreprenørarbejde

Retten i Aarhus har den 28. april 2014 afsagt dom i en arbejdsskadesag, hvor skadelidte i 2009 efter 22 års arbejde i en entreprenørvirksomhed udviklede en nervelidelse i begge underarme (carpaltunnelsyndrom).

Lidelsen blev anerkendt som omfattet af arbejdsskadesikringsloven, fordi skadelidte havde arbejdet med vibrerende maskiner i form af lufthammer, pladevibratorer og stampere. Der blev udmålt et erhvervsevnetab på 50%.

Derudover havde arbejdet medført mange tunge løft af blandt andet raketter til underboring.

Der var under sagen betydelig uenighed  om, i hvilken udstrækning skadelidte havde arbejdet med de vibrerende maskiner.

Arbejdsgiveren havde siden 1996 haft løbende aftaler med Entreprenørernes BST – senere Byggeriets Arbejdsmiljøcenter – om rådgivning om og tilsyn med arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. I forbindelse med besigtigelser var der konstateret forhold, som ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven blandt andet i form af tunge løft og manglende brugsanvisninger på de vibrerende maskiner. Der blev ikke ydet rådgivning specifikt om skadevirkningen ved arbejde med vibrerende maskiner.

I APV-skemaerne var sygdomsrisiko ved arbejde med vibrerende maskiner formentlig først blevet indføjet efter skadelidtes sygemelding.

Virksomheden havde i 2008 fået en Elite-smiley fra Arbejdstilsynet.

Sagen blev forelagt Retslægerådet, der blandt andet udtalte, at

”trods de usikkerheder, der er i sagens belysning, anser Retslægerådet det for sandsynligt, at arbejdet med vibrerende værktøj har givet et væsentligt årsagsbidrag til sagsøgers nervelidelse”.

Arbejdsgiveren bestred ansvaret, årsagssammenhæng, erhvervsevnetabet og forventet indtægt.

Også efter forklaringerne for byretten var der uenighed om omfanget af arbejdet med vibrerende værktøj. Det kunne dog lægges til grund, at ingen af de ansatte var blevet instrueret om risikoen for at udvikle carpaltunnelsyndrom eller faresignalerne i form af føleforstyrrelser.

Byretten udtalte, at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at arbejdsgiveren trods påtalerne fra arbejdsmiljørådgiveren ikke ændrede arbejdsgangene eller gav skadelidte konkrete instruktioner om arbejdets udførelse. Byretten lagde endvidere vægt på, at virksomheden var bekendt med risikoen for udvikling af sygdom som følge af arbejde med vibrerende maskiner, uden at dette var blevet videregivet til de ansatte. Endeligt fremhævede byretten, at der ikke var indført en konsekvent rotationsordning, som sikrede, at det belastende arbejde ikke blev udført af de samme medarbejdere.

Retten fandt på den baggrund, at arbejdsgiveren havde svigtet sin forpligtelse til gennem instruktion og arbejdstilrettelæggelse at sikre, at arbejdet kunne udføres fuldt forsvarligt. Der blev derfor pålagt et ansvar. Der var endvidere ført det fornødne bevis for årsagssammenhæng. Endeligt fandt retten ikke grundlag for at antage, at skadelidte – der ikke tidligere havde været vinterfyret – ville være blevet vinterfyret i sæsonen 2009/2010.

Advokatfirmaet Bjørsts kommentarer:

Dommen illustrerer, at man som arbejdsgiver har pligt til at følge de anvisninger, man modtager i forbindelse med arbejdsmiljørådgivning. Der er dog samtidig en forpligtelse til selv at vurdere risikoen udviklingen af belastningsskader, som gennem instruktion og tilsyn skal imødegås for eksempel ved indførelsen af effektive rotationsordninger og oplysninger til medarbejderne om, hvilke sygdomstegn, man skal være opmærksom på.

Afgørelsen er også udtryk for, at skadelidte erfaring ikke tillægges nævneværdig betydning i erhvervssygdomssager.

Endelig viser dommen, at det er arbejdsgiver, som skal bevise med fornøden styrke, at skadelidte ikke ville kunne have forventet tilsvarende ansættelse i sygeperioden.

Kontaktperson: Henrik Juel Halberg