Retten i Sønderborg har ved dom af 21. december 2011 pålagt en arbejdsgiver at betale erstatning til en ansat, som kom til skade under sit arbejde i november 2009.
Arbejdsgiver var ansvarlig for medarbejders fald på udendørs opmagasineringsplads på grund af manglende dræning og uforsvarlig oprydningsprocedurer.
Skadelidte var ansat på en betonelementfabrik, hvor han blandt andet fungerede som afløser på en stor udendørs kranbane, hvor han kørte med fjernbetjent traverskran.
Kranen blev benyttet til at flytte de støbte betonelementer ud fra fabrikken til kranbanen, der blev benyttet som opmagasineringssted, førend elementerne blev afhentet af lastbiler på selve kranbanen. Der var også et led i kranførerens opgave at pålæsse lastbilerne.
Kranbanen var i det væsentligste lavet af stabilgrus, og der var ikke anlagt dræn, hvilket medførte, at der i regnvejr opstod store og ret dybe vandpytter på området.
Efter bevisførelsen lå det fast, at der henlå trælægter og plastaffald på kranbanen. Trælægterne blev brugt til at ligge imellem betonelementerne under opmagasineringen.
Det var endvidere klart, at den normale kranmand ikke havde en fast oprydningsprocedure, og at dette i praksis var accepteret af arbejdsgiveren.
På ulykkesdagen var der faldet betydelige mængder regn, og der var derfor store vandpytter. Skadelidte havde overtaget arbejdet på kranbanen og skulle læsse betonelementer på lastbil midt på eftermiddagen.
Under denne opgave, hvor skadelidte holdt fjernbetjeningen i sin ene hånd, passerede han en 6-8 cm dyb vandpyt. Skadelidte trådte i en ujævnhed og fik et kraftigt vrid i knæet og mistede balancen. Han kunne ikke redegøre for, hvad der var årsag til ujævnheden, da det var skjult af vandpytten.
Arbejdstilsynet havde i forbindelse med et ordinært tilsyn i maj måned 2005 besigtiget blandt andet kranbanen, uden at det havde givet anledning til bemærkninger. Samme dag havde skadelidte taget fotografier af kranbanen, hvor der kunne konstateres trælægter og vandpytdannelser.
Retten i Sønderborg fastslog, at det måtte anses for ansvarspådragende, at der henlå større vandpytter og mængder af affald og trælægter på et område, der ikke som påstået af virksomheden kunne betragtes som et egentligt produktionsområde. Retten lagde vægt på, at det påhvilede virksomheden som arbejdsgiver at sikre, at der på et sådant område kunne foregå færdsel uden fare.
I betragtning af de konkrete omstændigheder udtalte retten, at det påhvilede arbejdsgiveren at bevise, at forholdene ikke var årsag til faldulykken.
Endelig udtalte retten, at resultatet af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg ikke kunne tillægges nogen betydning.
Bjørsts kommentarer:
Dommen fastslår, at der påhviler arbejdsgiveren en pligt til at sikre at adgangsvejene er forsvarligt ryddede, og at denne pligt er videregående på adgangsveje end egentlige produktionsområder.
Ved en manglende procedure ? altså accept af, at oprydningen i praksis ikke foregår ? vil arbejdsgiveren blive pålagt et erstatningsansvar.
Det er interessant at notere sig, at retten på grund af de udviste ansvarspådragende forhold vendte bevisbyrden for, om den manglende oprydning eller dræning og ujævnheder var årsag til skadelidtes fald.
Endeligt er rettens afgørelse også udtryk for, at domstolene foretager en selvstændig vurdering af forsvarligheden af arbejdsforholdene, selvom Arbejdstilsynet ikke har fremsat kritik.
