06.06.2012

Arbejdsgiver ansvarlig for tungt løft

Retten i Randers har ved dom af 9. maj 2012 afgjort, at en arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for en ansats løfteskade i forbindelse med løft af 7-8 gitre.

Skadelidte var nyansat og skulle sammen med en mere erfaren kollega flytte 7-8 gitre, der blev anvendt som skillerum. Der havde forud for retssagen været uenighed om vægten af de enkelte gitre, hvorfor det ved besigtigelse hos arbejdsgiveren blev fastslået, at hvert gitter vejede 46-48 kg.

Skadelidte og kollegaen valgte at løfte alle gitrene samtidig, således at den samlede vægt udgjorde mere end 300 kg. I forbindelse med løftet slap skadelidtes kollega gitrene før skadelidte, hvorved han fik et smæld i ryg og nakke og efterfølgende måtte sygemelde sig.

Skadelidte og arbejdsgiveren var enige om, at det var uforsvarligt at foretage et sådan løft, da dette var i strid med Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk og skub.

Arbejdsgiveren bestred ansvaret med henvisning til, at skadelidte kunne have benyttet en palleløfter til opgaven eller have løftet gitterne enkeltvis. Arbejdsgiveren gjorde tillige gældende, at uanset at skadelidte var nyansat, var det ikke nødvendigt at give ham instruktion, da han havde været mange år på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiveren bestred tillige, at der var medicinsk årsagssammenhæng mellem ulykken og sagsøgerens efterfølgende langvarige sygemelding og varige følger.

Retslægerådet afgav i sagen en erklæring og anførte, at skadelidte havde forudbestående gener i form af degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen samt lænderyggener. Det var Retslægerådets vurdering, at ulykken havde medført, at skadelidtes degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen var blevet symptomgivende. Derimod fandt Retslægerådet ikke, at skadelidtes aktuelle lænderyggener kunne tilskrives ulykken.

Arbejdsgiveren gjorde derfor gældende, at kravet skønsmæssigt skulle nedsættes til halvdelen.

Retten lagde til grund, at arbejdsgiveren ikke havde givet skadelidte instruktion om tunge løft herunder anvendelse af hjælpemidler, samt at der ikke blev ført fornødent tilsyn. Retten anførte endvidere, at der ikke var tekniske hjælpemidler til rådighed i form af en mobilkran, hvilket var blevet installeret efterfølgende.

Retten fandt på den baggrund, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende og i strid med normerne i Arbejdsmiljøloven.

For så vidt angår den medicinske årsagssammenhæng lagde retten til grund, at skadelidte, trods forudbestående gener, havde kunne varetage et fuldtidsarbejde.

Retten fandt ud fra en erstatningsretlig bedømmelse ikke grundlag for at antage, at skadelidtes erhvervsevne var nedsat forud for ulykken. At skadelidte på grund af tidligere lidelser ikke kunne tåle helt så tunge løft var ifølge retten uden betydning for den erstatningsretlige bedømmelse af adækvans og årsagsforbindelse.

Advokatfirmaet Bjørsts kommentarer:
Dommen fastslår, at det fortsat er udgangspunktet, at det påhviler arbejdsgiveren at sikre, at arbejdet bliver foretaget i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler.

Dommen fastslår desuden, at skadelidtes generelle erfaring fra arbejdsmarkedet ikke fritager arbejdsgiveren fra sin pligt til at give den fornødne instruktion om arbejdets forsvarlige udførelse. Hvis instruktionen overlades til andre kollegaer, hæfter arbejdsgiveren for, at den givne oplæring er sikkerhedsmæssig tilstrækkelig.

I relation til årsagssammenhængsvurderingen fastholder dommen, at der skal foretages en erstatningsretlig vurdering af årsagssammenhængen, og at der lægges stor vægt på om forudbestående lidelser og gener har været arbejdsforhindrende eller ej.

Kontaktperson: Henrik J. M. Halberg