Arbejdsgiver frifundet for ansvar ved løft af leca-blokke

Vestre Landsret frifandt den 18. april 2016 en arbejdsgiver for ansvar efter en murerarbejdsmand fik en skade, da han løftede leca-blokke ned fra en palle.

Den ansatte fik et smæld i lysken da han løftede en leca-blok ned fra en palle. Pallen var placeret oven på en anden palle med leca-blokke. Leca-blokkene vejede 23,5 kg. pr. stk.

Landsretten frifandt arbejdsgiver, da der ikke kunne stilles krav til arbejdsgiver om særskilt instruktion eller tilsyn af den rutinerede ansatte og da der var tale om en enkel og sædvanlig arbejdsopgave for en rutineret murerarbejdsmand.