Retten i Horsens har den 4. februar 2026 afsagt dom i en sag om arbejdsgivers ansvar ved arbejdsulykker.
Skadelidte skulle hente varer i et kølerum, og brugte en el-stabler til formålet. Da hun kørte i kølerummet, mistede hun herredømmet over el-stableren, fordi der lå kondens/vand på gulvet. Der var samtidig en smule hældning på gulvet, og el-stableren begyndte derfor at glide baglæns, hvorefter hendes fod blev klemt, da hun instinktivt satte den ned.
Flere vidner kunne berette, at kondens og vand på gulvet var et tilbagevendende tema i kølerummet. Arbejdsgiver mente ikke at det kunne undgås i et kølerum, og der var i øvrigt svabere til rådighed, så man selv kunne tørre gulvet, hvis man konstaterede at der lå vand.
Retten lagde på baggrund af forklaringerne og en indrapportering et år før ulykken til grund, at gulvet var glat både på ulykkesdagen og tidligere, og at arbejdsgiver var bekendt med det.
Retten bemærkede, at der ganske vist var svabere til rådighed, men at der ikke var nogen faste retningslinjer eller procedurer for at fjerne vand på gulvet.
Derfor var arbejdsgiver ansvarlig.
Kommentar:
Dommen lægger sig fint i slipstrømmen på FED2001.1012V, FED2003.939V og FED 2009.73V, som alle vedrørte samme problemstilling, nemlig glatte forhold på arbejdsstedet.
I alle sagerne måtte det lægges til grund, at der var et tilbagevendende problem med vand eller andet spild på gulvet.
I FED2003.939V skete der frifindelse, fordi arbejdsgiver havde gjort, hvad arbejdsgiver rimeligvis kunne for at minimere risikoen. Det samme kunne man ikke sige i de to øvrige sager, hvor der ikke var indført faste procedurer.
Det var der heller ikke i denne sag, og udfaldet blev derefter.
Hvis man ved, at problemet opstår hyppigt, er det ikke tilstrækkeligt med en mere ”tilfældig” procedure, hvor de ansatte svaber, hvis de tilfældigvis opdager et spild.
Eller sagt på en anden måde: et systematisk problem kræver en systematisk løsning.
Det vides ikke om dommen ankes.