Arbejdsgiveransvar for ansats erhvervssygdom

Vestre Landsret har ved dom afsagt den 30. september 2009 dømt en arbejdsgiver erstatningsansvarlig for en ansats gener opstået ved ensidigt, gentaget højrepetitivt arbejde, og omgjorde derved Byrettens afgørelse.

Skadelidtes arbejdsfunktioner bestod dels i opskæring af oste samt betjening af maskine, der sørgede for folieindpakning af de udsnittede oste.

For Landsretten var der mellem parterne uenighed om antallet af oste der blev håndteret i timen samt hvor mange timer om dagen produktionen kørte effektivt.

Landsretten lagde vægt på skadelidtes forklaring, der under hovedforhandlingen for Landsretten blev støttet af 2 vidneforklaringer, og blandt andet på den baggrund udtaler Landsretten i dommens præmisser:
“Efter bevisførelsen for Landsretten lægges det til grund, at appellantens daglige arbejde ved opskærermaskinen og pakkebordet – når maskinerne har været i drift – har haft karakter af ensidigt, gentaget arbejde, og at arbejdet ved begge funktioner har været højrepetitivt.”

Forinden skadelidtes opstart af det ovenfor beskrevne arbejde havde Arbejdstilsynet vurderet, at en række arbejdspladser i pakkeriet var kendetegnet ved højrepetitivt ensidigt, gentaget arbejde. Efter skadelidte var opstartet med det ovenfor beskrevne arbejde vurderede Arbejdstilsynet, at der var behov for nærmere kortlægningsundersøgelse af arbejdet der foregik i pakkeriet.

Blandt andet på baggrund af Arbejdstilsynets vurderinger lagde Landsretten til grund, at arbejdsgiveren var gjort bekendt med, at arbejdet i pakkeriet var forbundet med helbredsrisiko, og arbejdsgiveren derfor have forsømt at tilrettelægge arbejdet sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og således var erstatningsansvarlig.

Under sagens behandling for Landsretten udtalte Retslægerådet følgende:
“Som arbejdet her er beskrevet, har det været tungt og højrepetitivt. Arbejdet ved bordpakkefunktionen har indebåret en bevægelse i underarmen, som aktiverer ekstensormuskulaturen ved albuen, og det skønnes derfor egnet til at fremkalde en tennisalbue (lateral epicondylit). Lægges denne arbejdsbeskrivelse til grund, anser Retslægerådet derfor, at arbejdet er en sandsynlig årsag til udviklingen af tennisalbue (lateral epicondylit).”

På baggrund af at Landsretten fandt, at det arbejde skadelidte havde udført havde haft karakter af ensidigt, gentaget arbejde, og arbejdet var højrepetitivt sammenholdt med Retslægerådets besvarelse anså Landsretten det for overvejende sandsynligt, at det af skadelidte udførte arbejde var årsagen til skadelidtes udvikling af tennisalbue.

Advokatfirmaet Bjørst vurderer, at Landsrettens afgørelse for så vidt angår ansvarsdelen skal ses i lyset af, at arbejdsbeskrivelsen Landsretten lagde til grund var i strid med Arbejdstilsynets vejledning om ensidigt gentaget arbejde samt er båret af det forhold, at arbejdsgiveren var gjort bekendt med helbredsrisikoen forbundet med udførelse af arbejdet uden arbejdsgiveren foretog sig noget.