I en nylig dom fra Retten i Esbjerg er en arbejdsgiver fundet erstatningsansvarlig for manglende iagttagelse af arbejdsmiljølovens § 17, stk. 2, som bestemmer følgende:
“Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.”
Skadelidte blev ansat på lageret og efter 3 dages ansættelse deltog skadelidte sammen med anden kollega i tømning af en 40 fods container fyldt med kasser. Kasserne vejede op til 23 kg.
Tømningen af containeren foregik manuelt uden hjælpemidler, og skadelidte var ikke af arbejdsgiver instrueret i løfteteknik eller lignende.
Kasserne blev bugseret ned på palle og kørt væk.
I løbet af arbejdet med tømning af containeren fik skadelidte ondt i sin højre arm, men skadelidte arbejdede færdig til containeren var tømt.
Under sagens behandling for Retten bestred arbejdsgiveren, at der forelå et ansvarsgrundlag og bestred endvidere, at der var årsagssammenhæng mellem det arbejde skadelidte havde udført og skadelidtes gener i højre arm.
Vedrørende forholdet om ansvarsgrundlag anfører Retten i dommens præmisser:
“Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af x og y, lægger retten til grund, at sagsøger ikke i forbindelse med sin ansættelse hos sagsøgte blev instrueret i god arbejdsteknik, herunder løfteteknik, hverken som teori eller som en afprøvning under de faktiske arbejdsforhold. Særligt efter det ovenfor anførte om arbejdets art findes sagsøgte ved ikke at have foretaget instruktion i henhold til arbejdsmiljølovens § 17, stk. 2 at have pådraget sig erstatningsansvar.”
Vedrørende forholdet om årsagssammenhæng anfører Retten i dommens præmisser:
“Sagsøger har forklaret, at hun ikke forud for ansættelsen hos sagsøgte havde haft problemer med armen. Der foreligger ikke oplysninger, som giver grundlag for at betvivle denne forklaring. Herefter og henset til Retslægerådets besvarelse, finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøgers højresidige tennisalbue er forårsaget af hendes arbejde hos sagsøgte.”
Advokatfirmaet Bjørst vurderer, at dommen må tolkes på følgende måde:
Retten kan ikke afvise, at en grundig oplæring, herunder oplæring i løfteteknik, kunne havde forhindret sagsøger i at beskadige sin højre arm. Når arbejdsgiveren ikke kan dokumentere at havde givet den ansatte den fornødne instruktion, ifalder arbejdsgiveren ansvar, idet tvivlen om hvorvidt en grundig oplæring kunne havde forhindret skaden kommer den skadelidte til gode. Endvidere illustrerer dommen, at i sager hvor en skadelidt ikke har haft forudbestående skader eller gener fra den beskadigede legemsdel, og der er en tidsmæssig sammenhæng mellem skadens opståen og udførelsen af det konkrete arbejde skal der væsentlige grunde til at afvise, at der er årsagssammenhæng mellem skaden og arbejdets udførelse.
