Vestre Landsret har den 4. juli 2007 afsagt en dom i en sag om ansvar efter en arbejdsulykke.
En ansat kom til skade, da han kørte flydende beton i en motortrillebør. Den ansatte skulle læsse betonen af i et større hul på mellem 30 og 55 cm dybde, og skulle så tæt på kanten som muligt for at ikke at betonen skulle falde af på kanten. Motortrillebøren kørte og stoppede i ryk. Den ansatte havde ikke fået instruktion i brugen af motortrillebøren. Ulykken skete, da motortrillebøren kom ud over kanten, hvorved den ansatte instinktivt forsøgte at holde igen, hvorved han blev trukket med ned i hullet. Den ansatte havde til politiet oplyst, at han havde for travlt.
Byretten frifandt arbejdsgiveren, da den ansatte ikke kunne give nogen forklaring på, hvorfor han var blevet trukket med ned i hullet, hvorfor ulykkens nærmere omstændigheder måtte anses for uoplyste.
Landsretten dømte arbejdsgiveren, idet man fandt, at kantsikring om hullet eller udførlig instruktion kunne have forhindret ulykken.
Landsretten tillagde det ikke betydning, at den ansatte instinktivt havde holdt fast i motortrillebøren og derfor blev trukket med ned i hullet.
—–
Dommen bekræfter bl.a., at der er en vis margin for ansattes instinktive handlinger uden at det får betydning for erstatningens størrelse i form af egen skyld, når en arbejdsgiver har tilrettelagt arbejdet, eller indrettet arbejdspladsen, på en sådan måde, at ulykker kan ske.
