Københavns Byret har den 22. september 2020 afsagt dom i en arbejdsskadesag, hvor en ansat ved Banedanmark kom til skade i 2014 i forbindelse med udskiftning af en jernbanebom.
Banedanmark havde anerkendt ansvaret og udbetalt delvis erstatning for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til de skønnede over erhvervsevnetabet.
Parterne var uenige om:
- Hvorvidt skadelidte var “syg” i en yderligere periode og dermed havde ret til yderligere godtgørelse for svie og smerte.
- Hvilken løn skadelidte kunne forvente efter ulykken ved opgørelsen af den tabte arbejdsfortjeneste.
- Hvorvidt pligten til at betale tabt arbejdsfortjeneste var bragt til ophør ved udbetaling af erhvervsevnetabserstatning.
Skaden var omfattet af arbejdsskadesikringsloven og Arbejdmarkedets Erhvervssikring havde i en årrække truffet flere midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab.
Retten fandt det godtgjort, at skadelidte var syg og tilkendte skadelidte yderligere godtgørelse for svie og smerte.
Retten lagde til grund, at den fremtidige indtægt kunne opgøres på baggrund af en kollegas indtægt i sygeperioden og tilkendte yderligere tabt arbejdsfortjeneste.
Retten fandt, at der var hjemmel til at bringe forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør og at der var et forsvarligt grundlag på det tidspunkt, hvor Banedanmark skønnede. Retten fandt imidlertid ikke, at skønnet var rimeligt, hvorfor forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste ikke var bragt til ophør.
Skadelidte fik derfor medhold i alle 3 synspunkter.
Sagen blev ført med Dansk Jernbaneforbund som mandatar for skadelidte.
Dommen er anket, men kun for så vidt angår spørgsmålet om pligten til at betale tabt arbejdsfortjeneste var bragt til ophør ved udbetaling af erhvervsevnetabserstatning.
