19.12.2006

Arbejdsskadesikring – erhvervsevnetab – forudbestående lidelses betydning

Vestre Landsret har ved dom af 13. december 2006 tilsidesat Ankestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetab, hvor der var foretaget fradrag i erstatningen på grund af en forudbestående lidelse.

Skadelidte, der tidligere havde været diakon, havde i 1987 fået stillet diagnosen fibromyalgi på grund af mangeårige smerter fra bevægeapparatet. I 1994 afsluttede hun en revalidering til et mindre fysisk belastende arbejde som socialrådgiver og arbejdede på fuld tid indtil en arbejdsskade i 2001. Hun havde dog haft nogle langvarige sygeperioder, der viste sig at være forårsaget af en nu velreguleret stofskiftesygdom.

Ved arbejdsskaden fik skadelidte blandt andet en forværring af sine smertegener.

Ankestyrelsen havde vurderet det varige erhvervsevnetab til samlet 70 procent, men mente kun at 50 procent var en følge af arbejdsskaden, og at resten skyldtes den forudbestående fibromyalgi, som altså havde medvirket til det samlede erhvervsevnetab.

Landsretten fastslog, at arbejdsskaden havde medført en forværring af de tidligere gener, og at hun havde arbejdet på fuld tid som socialrådgiver.

Herefter udtalte Landsretten:

“Der findes endvidere ikke i sagen holdepunkter for at fastslå, at …. forudbestående lidelse på tidspunktet for arbejdsskaden frembød en nærliggende risiko for at udvikle sig på en måde, der på et senere tidspunkt ville påvirke hendes erhvervsevne.

Den omstændighed, at …. grundlidelse har været medvirkende årsag til det samlede tab af erhvervsevne, kan herefter ikke begrunde en nedsættelse af erhvervsevnetabserstatningen.”

Ankestyrelsen blev herefter dømt til at anerkende, at hele erhvervsevnetabet skyldtes arbejdsskaden.

—-

Kommentar: Det har indenfor den senere årrække været Ankestyrelsens praksis, at det i relation til bevisbyrden i § 13 var tilstrækkelig t at godtgøre, at en del af det samlede erhvervsevnetab skyldes andet end arbejdsskaden. Vestre Landsret gør i dommen op med denne praksis. Ankestyrelsen vil i henhold til dommen skulle løfte bevisbyrden for, at overvejende sandsynlighed taler for, at en forudbestående lidelse havde eller ville have medført et erhvervsevnetab, også selvom arbejdsskaden ikke var sket.

Kontaktperson: Henrik Juel Halberg