Arbejdsskadesikringslovens ulykkesdefinition ændres 1. januar 2020 på baggrund af to højesteretsdomme, som ikke afspejlede Folketingets intentioner om at flere arbejdsskader skulle anerkendes 24.09.2019

Arbejdsskadesikringslovens ulykkesdefinition ændres 1. januar 2020 på baggrund af to højesteretsdomme, som ikke afspejlede Folketingets intentioner om at flere arbejdsskader skulle anerkendes

Med lov nr. 550 af 7. maj 2019 om ændring af lov om arbejdsskadesikring har Folketinget ændret ulykkesdefinitionen eftersom Højesteret  i 2 sager ikke har fulgt lovgivers intention i forbindelse med at arbejdsskadesikringslovens ændredes tilbage i 2003.

Lovændringen træder i kraft 1. januar 2020.

Loven bunder i lovforslag nr. 211 af 27. marts 2019.

Der indsættes et nyt stykke 2 i § 6 som lyder:

Stk. 2. Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet.

Baggrunden for lovændringen fremgår af bemærkningerne som bl.a. lyder:

“Det nuværende ulykkesbegreb blev indsat i lovens § 6 ved lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Formålet med det nuværende ulykkesbegreb var blandt andet en forenkling, da det i lovens forarbejder, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 6576, blev præciseret, at der ligesom efter gældende praksis stilles beskedne lægelige krav til en anmeldt skade, samt at forbigående smerter, psykiske symptomer med videre vil opfylde denne betingelse.”

Det fremgår videre af forarbejderne:

“Det var således klart lovgivers intention, at der skulle stilles beskedne krav til vurderingen af, om der forelå en arbejdsulykke, hvis der kunne påvises en årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden.

Højesteret fastslog i en dom af 8. november 2013 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 452 H), at ulykkesbegrebet skal ses i sammenhæng med de erstatningsformer, som tilskadekomne har ret til efter arbejdsskadesikringsloven.”

Højesterets dom gav anledning til et betydeligt fald i anerkendte arbejdsskader – helt imod Folketingets intentioner.

Endelig omtaler forarbejderne en højesteretsdom:

“Højesteret har i en dom fra 9. november 2016 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 531H) yderligere fortolket ulykkesbegrebet efter arbejdsskadesikringsloven. I dommen fandt Højesteret, at tilskadekomne var blevet påført rygsmerter ved den anmeldte ulykke. Højesteret fandt på baggrund af de lægelige oplysninger ikke, at ulykken var årsag til tilskadekomnes vedvarende rygsmerter, og at de akutte rygsmerter, der var en følge af ulykken, ville gå over af sig selv uden behandling. Der var dermed ikke tale om en arbejdsulykke, uanset tilskadekomne blandt andet havde modtaget medicinsk behandling, og at en del af denne behandling kunne have vedrørt de akutte rygsmerter, idet disse måtte forventes at gå over af sig selv uanset behandlingen.”

Sagen blev ført af Bjørst og er omtalt her på siden, hvor det under proceduren blandt andet blev anført, at Ankestyrelsen ikke administrerede loven i overensstemmelse med lovgivers intentioner:

https://advokatkontoret.dk/akutte-smerter-er-ikke-omfattet-af-arbejdsskadesikringsloven/

Højesterets domme gav anledning til at der er anført følgende i forarbejderne til lovændringen:

“Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at udviklingen i fortolkningen af ulykkesbegrebet og den nyeste praksis på området ikke længere afspejler de intentioner, et stort set enigt Folketing havde, da det nuværende ulykkesbegreb blev indført i 2003, og hvor ønsket var, at flere mennesker, som kommer ud for en ulykke under udførelse af arbejde, får ulykken anerkendt som en arbejdsskade.

En genopretning af ulykkesbegrebet svarende til retstilstanden inden Højesteretsdommen i 2013 vil indfri regeringens ønske om, at flere mennesker, der er kommet til skade på arbejde, får anerkendt skaden som en arbejdsulykke, og at spørgsmålet om anerkendelse generelt afgøres hurtigere end i dag.

Det foreslås på denne baggrund, at det af loven eksplicit kommer til at fremgå, at også forbigående personskader kan anerkendes som arbejdsulykker, uanset om de kræver behandling for at gå over, og uanset om der konkret er foretaget en behandling af ulykkens følger.”

Det er meget tilfredsstillende, at det nu bør stå alle klart, at selv mindre skader skal anerkendes som arbejdsskader.

Lovændringen har endvidere fastsat en frist på 3 måneder for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af om en skade kan anerkendes som en arbejdsskade.

Se lovændringen her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209079

Kontaktperson: Henrik Juel Halberg