Category Archives: Uncategorized

Styrelsen for Patientklager udtrykker kritik af lægevagten og hospital i forbindelse med chefredaktørs død.

Styrelsen for Patientklager har den 25. november 2020 udtrykt kritik af lægevagten og hospital i forbindelse med chefredaktørs død og udtalt, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig lægelige standard.

Sagen er omtalt og hændelsesforløbet beskrevet grundigt i nyhed den 18. august 2020 i forbindelse med at Patienterstatningen traf afgørelse.

Den 7. februar 2020 afgik chefredaktøren ved døden, som følge af vagtlægen og hospitalets manglende behandling af nekrotiserende fasciitis, efter chefredaktøren den 5. februar 2020 blev påkørt på cykel af en uopmærksom bilist.

Styrelsen for Patientklager har i afgørelse af 25. november 2020 truffet afgørelse om, at udtale kritik af lægevagtens behandling, samt behandlingen på akutmodtagelsen og ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital den 7. februar 2020.

Styrelsen for Patientklager lagde til grund, at akutmodtagelsen og ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital på baggrund af chefredaktørens almene tilstand ved indlæggelsen den 7. februar 2020, burde have iværksat relevant operation på et tidligere tidspunkt, hvorfor behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Styrelsen for Patientklager lagde til grund, at lægevagten på baggrund af de modtagne oplysninger, burde have henvist til en akut konsultation, samt at der ikke blev reageret tilstrækkeligt på den telefoniske henvendelse, hvorfor behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Sagen er bl.a. omtalt i medier her: Se BT’s omtale af sagen her

Arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for bygningssnedkers tilskadekomst på arbejdet

Retten i Lyngby fandt ved dom af 27. oktober 2020, at arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for en bygningssnedkers tilskadekomst på arbejdet.

Bygningssnedkeren var på ulykkesdagen den 17. januar 2017 i færd med at udtage vindueselementer fra et stillads. Bygningssnedkeren håndterede vindueselementerne manuelt og uden anvendelse af det tekniske hjælpemiddel i form af en Easywin vinduesløfter med sugekopper, der var tilstede på arbejdspladsen.

På vegne Fagligt Fælles Forbund udtoges stævning  mod bygningssnedkerens arbejdsgiver.

Bygningssnedkerens arbejdsmetode afveg fra den beskrevne proces i den af arbejdsgiveren for udførelsen af arbejdsopgaven udarbejdede APV. Ulykken skete, da bygningssnedkeren mistede grebet om et vindueselement, som var ved at glide ud af vindueshullet. Bygningssnedkeren greb ud efter vindueselementet og fik sin højre hånd i klemme mellem vindueselementet og facadevæggen med skader på 2., 3. og 4. finger til følge.

Retten fandt, at den anvendte arbejdsmetode uden brug af vinduesløfteren indebar en større risiko for arbejdsskader end ved anvendelse af arbejdsprocessen beskrevet i APV’en. Arbejdsmetoden var ikke forsvarlig, og havde der været anvendt en egnet vinduesløfter, var skaden ikke sket.

Efter bevisførelsen lagde retten endvidere til grund, at bygningssnedkeren på ulykkestidspunktet kun havde været ansat i 12 dage hos arbejdsgiveren. Bygningssnedkeren var ansat på akkord og havde ikke tidligere arbejdet med udskiftning af store vindueselementer, hvor der skulle anvendes et teknisk hjælpemiddel i form af en vinduesløfter. Ved sin tiltrædelse havde han fået sidemandsoplæring af sin kollega, der ikke selv anvendte vinduesløfteren. Bygningssnedkeren havde ikke underskrevet APV’en, og retten lagde til grund, at han ikke ved sin tiltræden havde modtaget nogen form for instruktion i hverken APV’en eller i anvendelse af vinduesløfteren, som han end ikke vidste, befandt sig på arbejdspladsen.

Ved at undlade at sikre sig at bygningssnedkeren, som var nyansat, havde viden om arbejdsprocessen beskrevet i APV’en, og at han modtog instruktion i anvendelsen af vinduesløfteren som teknisk hjælpemiddel, havde arbejdsgiveren forsømt at sikre sig, at arbejdet blev tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsgiveren var derfor erstatningsansvarlig for den skade, der blev påført bygningssnedkeren ved arbejdsulykken.

Retten fandt ikke, at bygningssnedkeren, der var nyansat og ikke havde fået instruktion i hverken APV’en eller vinduesløfteren, og som udførte arbejdsopgaven på samme måde som han ved sin ansættelse havde fået vist af sin kollega, havde udvist nogen form for relevant egen skyld.

Se dommen her

Arbejdsskadeansvarssag – udmåling

Københavns Byret har den 22. september 2020 afsagt dom i en arbejdsskadesag, hvor en ansat ved Banedanmark kom til skade i 2014 i forbindelse med udskiftning af en jernbanebom.

Banedanmark havde anerkendt ansvaret og udbetalt delvis erstatning for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til de skønnede over erhvervsevnetabet.

Parterne var uenige om:

  1. Hvorvidt skadelidte var “syg” i en yderligere periode og dermed havde ret til yderligere godtgørelse for svie og smerte.
  2. Hvilken løn skadelidte kunne forvente efter ulykken ved opgørelsen af den tabte arbejdsfortjeneste.
  3. Hvorvidt pligten til at betale tabt arbejdsfortjeneste var bragt til ophør ved udbetaling af erhvervsevnetabserstatning.

Skaden var omfattet af arbejdsskadesikringsloven og Arbejdmarkedets Erhvervssikring havde i en årrække truffet flere midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab.

Retten fandt det godtgjort, at skadelidte var syg og tilkendte skadelidte yderligere godtgørelse for svie og smerte.

Retten lagde til grund, at den fremtidige indtægt kunne opgøres på baggrund af en kollegas indtægt i sygeperioden og tilkendte yderligere tabt arbejdsfortjeneste.

Retten fandt, at der var hjemmel til at bringe forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør og at der var et forsvarligt grundlag på det tidspunkt, hvor Banedanmark skønnede. Retten fandt imidlertid ikke, at skønnet var rimeligt, hvorfor forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste ikke var bragt til ophør.

Skadelidte fik derfor medhold i alle 3 synspunkter.

Sagen blev ført med Dansk Jernbaneforbund som mandatar for skadelidte.

Se dommen her

Dommen er anket, men kun for så vidt angår spørgsmålet om pligten til at betale tabt arbejdsfortjeneste var bragt til ophør ved udbetaling af erhvervsevnetabserstatning.

Chefredaktørs død som følge af manglende behandling var en patientskade.

Patienterstatningen traf den 18. august 2020 afgørelse om, at behandling af en chefredaktørs skade efter uheld på cykel skulle anerkendes som en patientskade, idet hverken lægevagten og hospital havde handlet efter erfaren specialiststandard.

Chefredaktøren afgik ved døden den 7. februar 2020, som følge af vagtlægen og hospitalets manglende behandling af nekrotiserende fasciitis, efter chefredaktøren den 5. februar 2020 blev påkørt på cykel af en uopmærksom bilist.

Patienterstatningen lagde til grund, at  behandlingen hos vagtlægen ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at tiltagende symptomer hos en patient, som har været udsat for et omfattende traume og muligt brud, burde give vagtlægen mistanke om, at der kunne være opstået en infektion.

Erfaren specialiststandard havde derfor været at lægevagten henviste chefredaktøren til klinisk vurdering i lægevagten, på skadestuen eller af udkørende lægevagt. 

Patienterstatningen lagde endvidere til grund, at hvis chefredaktøren var blevet henvist og indlagt i løbet af natten den 7. februar 2020, ville han have modtaget en hurtigere behandling af den nekrotiserende fasciitis. Det var derfor Patienterstatningens vurdering, at den forsinkede behandling havde været medvirkende årsag til dødsfaldet.

For så vidt angik behandlingen på hospitalet, lagde Patienterstatningen til grund, at behandlingen på hospitalet den 5. februar 2020 ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at chefredaktøren blev indlagt 5. februar 2020 efter at være blevet påkørt bagfra af en bil, at han blev bragt med ambulance til hospitalet, hvor han blev modtaget som traumepatient, at der over knæskallen var konstateret en mindre læsion, som havde uregelmæssige sårkanter, at læsionen blev renset og lukket med en enkelt sutur, at korrekt behandling af et 1 cm dybt kvæstningssår (uregelmæssige kanter) udover steril sårvask og suturering, også var behandling med antibiotika, fordi der var betydelig risiko for infektion fra fremmedlegemer og urenheder fra vejbanen samt tilstedeværelse af dødt væv (grobund for bakterier) på grund af knusning af væv ved tilskadekomsten.

Patienterstatningen fandt det dog usikkert, hvorvidt behandling med antibiotika på dette tidspunkt ville have forhindret udviklingen af den meget sjældne nekrotiserende bløddelsinfektion (nekrotiserende fasciitis).

Vedrørende behandlingen på hospitalet den 7. februar 2020, lagde Patienterstatningen til grund, at behandlingen ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at chefredaktøren blev akut indlagt af egen læge den 7. februar 2020, kl. 09.16, at det efter klinisk undersøgelse blev dokumenteret i journalen kl. 10.15, at venstre lår var tydeligt hævet og rødligt misfarvet på indersiden, at fra såret ved knæet var der let blødning og huden fremstod spændt, at det venstre lår også var hårdt og spændt og med en mistanke om luft i underhuden, at dette var tegn på infektion med gasudviklende bakterier, som det netop kan ses ved nekrotiserende fasciitis, hvorfor det  ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at operationen først blev påbegyndt den 7. februar 2020, kl. 12.50.  Patienterstatningen lagde endvidere til grund, at på baggrund af de fund, der blev gjort ved den kliniske undersøgelse, kl. 10.15, ville den erfarne specialist have opereret med det samme, hvorfor denne forsinkelse af behandlingen, efter Patienterstatningens opfattelse, havde været medvirkende til, at den nekrotiserende fasciitis udviklede sig i en sådan grad, at det førte til chefredaktørens død.

Samlet var det Patienterstatningens vurdering at, at behandlingen af chefredaktøren hverken hos lægevagten eller på hospitalet havde levet op til erfaren specialiststandard, idet den relevante behandling var blevet forsinket begge steder. Patienterstatningen vurderede tillige, at chefredaktøren uden disse forsinkelser ville have fået en tidligere og med overvejende sandsynlighed livreddende behandling. Derfor afgjorde Patienterstatningen, at ansvaret skulle fordeles ligeligt mellem Lægevagten og hospitalet, da begge parters manglende overholdelse af erfaren specialiststandard, med overvejende sandsynlighed havde været årsag til dødsfaldet.

Sagen verserer endvidere ved Styrelsen for Patientklager.

Sagen er bl.a. omtalt i medier her:  TV2’s omtale af afgørelsen

 

Feriepenge var uberettiget udbetalt og skulle tilbagebetales til Arbejdsmarkedets Feriefond

Retten i Herning har den 9. juli 2020 afsagt dom om Arbejdsmarkedets Feriefonds krav på indbetaling af uberettiget udbetalte feriepenge.

Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering havde overfor en lønmodtager truffet afgørelse om, at udbetalte feriepenge, som var blevet udbetalt med urette, skulle indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Sagen omhandlede kravet om tilbagebetaling, samt spørgsmålet om hvorvidt afgørelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering kunne prøves i en sag, hvor styrelsen ikke var part.

Indledningsvist bemærkede retten, at Arbejdsmarkedets Feriefond ikke havde bedre ret end Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering.

Retten fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekrutterings afgørelse havde retsvirkning overfor lønmodtageren, samt at bevisbyrden for, at afgørelsen ikke led af formelle eller materielle mangler ikke var løftet, idet der ikke var klaget over afgørelsen inden for klagefristen, samt at sagen ikke var forsøgt genoptaget.

Retten fandt på den baggrund, at Arbejdsmarkedets Feriefond havde krav på tilbagebetaling af de i sagen uberettiget udbetalte feriepenge.

Kravet var endvidere ikke forældet.

Sagen blev ført for Arbejdsmarkedets Feriefond.

Se dommen her

Produktionsvirksomhed havde ikke indrettet arbejdspladsen sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt

Retten i Glostrup har den 7. juli 2020 afsagt dom om ansvarsgrundlaget ved en ulykke, hvor en lagermedarbejder faldt ned fra et rullebånd.

En lagermedarbejder kom til skade med sin højre fod, idet hun – efter at være trådt op på et rullebånd for at løsne en palle, der havde sat sig fast – trådte ned fra rullebåndet.

Med 3F Fagligt Fælles Forbund som mandatar blev der udtaget stævning mod produktionsvirksomheden.

Retten lagde til grund, at problemer med fastkørte bånd løstes ved – og ofte kun kunne løses ved – at den medarbejder, der havde ansvaret for at båndet kørte, trådte op på båndet for at løsne de paller eller kasser, der havde sat sig fast, samt at ledelsen hos virksomheden var bekendt med, at den omhandlende procedure var sædvanlig procedure.

På denne baggrund fandt retten, at den konkret anvendte fremgangsmåde var uforsvarlig, hvorfor virksomheden efter arbejdsmiljølovgivningen havde tilsidesat sin forpligtigelse til at sikre,  at arbejdet var tilrettelagt og arbejdsstedet var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig, samt at virksomheden havde forsømt sin pligt til at føre effektivt tilsyn med arbejdets udførelse.

Retten fandt endvidere, at det faktum, at der muligvis havde været en elefantfod et sted i virksomhedens lokaler, ikke kunne føre til et andet resultat. Retten bemærkede i den forbindelse, at det måtte lægges til grund, at der generelt var en forventning til medarbejderne om, at problemer med fastkørte bånd løstes hurtigt.

Produktionsvirksomheden blev herefter fundet erstatningsansvarlig overfor lagermedarbejderen i anledning af arbejdsulykken.

I forhold til spørgsmålet om årsagssammenhæng fandt retten, at sygefraværet var udløst  af arbejdsulykken, samt at skaden i højre fod, havde medvirket til sygeforløbet, hvorfor der forelå årsagssammenhæng mellem ulykken og det fremsatte erstatningskrav.

Retten i Glostrup 7.7.2020

Dommen er anket til Østre Landsret.

Arbejdsgiver havde ikke tilrettelagt arbejde på et tag sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig

Retten i Hillerød har den 22. juni 2020 afsagt dom i en sag en ansat havde anlagt mod sin arbejdsgiver med påstand om erstatning.

Den ansatte skulle montere et 170 kg. tungt vindue på et tag med en kollega.

Den ansatte havde ikke monteret sådanne vinduer før – modsat kollegaen. Den ansatte havde ikke modtaget instruktion i monteringen af de pågældende vinduer.

Vinduet tippede ned over den ansatte i forbindelse med monteringen.

Retten fandt ikke, at arbejdsgiver havde tilrettelagt arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte burde have modtaget instruktion i monteringen.

Retten fandt endvidere, at der var årsagssammenhæng til muskelømhed hos den ansatte, men ikke til øvrige lidelser og gener den ansatte klagede over efter ulykken.

Da retten fandt, at det var de øvrige lidelser – og ikke muskelømheden – der var årsag til sygemeldingen blev arbejdsgiveren frifundet.

Se dommen her: Hillerød 22.6.2020

Stilladsfirma var ansvarlig for stilladsmontørs fald fra stillads

Retten i Roskilde har i dag afsagt dom om ansvarsgrundlaget ved en ulykke, hvor en stilladsmontør faldt ned fra et stillads.

En stilladsmontør kom alvorligt til skade, da den stilladsramme som stilladsmontøren stod på, skred væk under ham.

Retten lagde til grund, at den anvendte opstilling, hvor et stilladsdæk blev lagt på metalhegnet, ikke var korrekt, at der ved anvendelse af et strygejern til fastholdelse af stilladsdækket var risiko for, at det vippede eller skred, og at en sådan opstilling ville være blevet påtalt og beordret ændret til en mere sikker med etablering af et mindre rum ved anvendelse af kortere stilladsdæk eller alternativt fastgørelse af stilladsdækket med skruetvinge.

På denne baggrund fandt retten, at den konkret anvendte fremgangsmåde var uforsvarlig, og retten lagde efter bevisførelsen herefter til grund, at denne fremgangsmåde var årsag til faldulykken.

Retten lagde endvidere til grund, at stilladsfirmaet var bekendt med, at de ansatte, herunder dem med betydelig erfaring, i strid med virksomhedens retningslinjer havde anvendt fremgangsmåden i forbindelse med opbygningen af stilladser over forhindringer, og at der på den omhandledes plads i København var en sådan forhindring i form af et metalhegn.

Retten fandt herudover, at stilladsfirmaet havde eller i hvert fald burde have indset, at stilladsmontørerne i en situation hvor det kortere stilladsdæk ikke var til rådighed – frem for at benytte tid på afhentning eller afvente levering af kortere stilladsdæk – også anvendte den kendte og uforsvarlige fremgangsmåde.

I forhold til spørgsmålet om egen skyld, fandt retten henset til oplysningerne om, at fremgangsmåden havde været almindeligt anvendt blandt stilladsmontørerne, det ikke godtgjort, at stilladsmontøren havde udvist en sådan grad af egen skyld, at der var grundlag for bortfald eller delvis reduktion af hans erstatningskrav.

Der var i sagen endvidere tvist om årsagssammenhængen, idet der var usikkerhed om en ryglidelses sammenhæng med arbejdsulykken. Det var imidlertid ubestridt, at stilladsmontørens lidelse i og gener fra venstre fod, skyldtes arbejdsulykken og at dette var udløst af ulykken og medvirket til hele sygeforløbet, hvorfor retten fandt, at der var den tilstrækkelige årsagssammenhæng.

Se dommen her

Vores omstilling er lukket

Advokatkontorets omstilling er lukket på baggrund af statsministerens anbefalinger i forhold til begrænsning i smitte af corona-virus.

Vi er ikke lukket ned, men arbejder hjemmefra i det omfang det er muligt.

Du kan sende en mail til vores mailadresser både på post@advokatkontoret.dk eller sikker@advokatkontoret.dk – eller du kan få fat i vores advokater eller sekretærer ved at finde mobilnumre på siden over advokater. Der kan du også finde direkte mailadresser.