Ankestyrelsen skulle stævnes for at skadelidte opnåede den erstatning han havde ret til.
Skadelidte var beskæftiget med lastning og losning i en containervirksomhed, hvor hans arbejde bestod i at køre containertruck.
I 2013 kørte skadelidte en containertruck med en 40 fods container på truckens gafler. Truckens styrehjul kørte ned i et hul i belægningen på oplagspladsen. Hullet havde en dybde på cirka 10 centimeter. Da trucken ramte ned i hullet mærkede skadelidte et knæk i ryggen og oplevede akut indsættende smerter.
Skadelidte modtog behandlinger for sine gener samme dag ulykken indtraf, og modtog kontinuerligt behandlinger herefter. Han fik konstateret en prolaps i ryggen og fik stillet diagnosen ”kroniske lænderygsmerter”.
Forud for ulykken var skadelidte ikke kendt med ryggener.
Ulykken blev anmeldt som en arbejdsskade i 2013, men blev både af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen afvist som en arbejdsskade med henvisning til, at hændelsen ikke var egnet til at forårsage varige gener i ryggen.
I december 2018 udtog Bjørst på vegne af Fagligt Fælles Forbund som mandatar for skadelidte stævning mod Ankestyrelsen med påstand om anerkendelse af ryggenerne som en arbejdsskade.
På baggrund af stævningen genoptog Ankestyrelsen behandlingen af sagen udenretligt og traf i marts 2019 afgørelse om anerkendelse af rygsmerterne som en arbejdsskade.
I oktober 2019 blev der truffet afgørelse om det varige mén som følge af ulykken, som blev fastsat til 10 procent.
I januar 2021 blev der truffet afgørelse om skadelidtes endelige erhvervsevnetab, som blev fastsat til 60 procent.
Bjørst vurderer:
Rygskader opstår typisk enten på baggrund af et traume, på baggrund af degenerative forhold (slidgigt) eller på grund af muskulære forhold. Ved vurderingen af om rygskaden skyldes et traume, for eksempel en arbejdsulykke, lægges der dels vægt på, om hændelsen i sig selv er egnet, men tillige om der er andre mere nærliggende forklaringer på skaden.
I denne sag var der ikke var journalført nogen klager over ryggener forud for ulykken.
Henset til at skadelidte oplevede akutindsættende smerter og opsøgte læge straks, og i øvrigt kontinuerligt havde smerter fra ryggen efter ulykken, må det anses for overvejende sandsynligt, at ulykken var årsag til ryggenerne, uagtet at Ankestyrelsens vurdering af de faktiske forhold i første omgang var at hændelsen ikke var egnet. At skadelidte i øvrigt havde alderssvarende slidgigt i ryggen kunne ikke føre til et andet resultat.
