Højesteret har i dom af 17. juni 2014 fastslået, at et dækreparationsfirma var erstatningsansvarlig overfor en kunde.
Kunden blev ramt af dækstumper og lufttrykket fra et lastbildæk, der eksploderede, da én af dækfirmaets ansatte pumpede dækket op for at finde årsagen til, at det var fladt. Kunden var der i arbejdsmedfør og fik anerkendt ulykken som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven.
Ansvaret
Arbejdstilsynet havde undersøgt ulykken og havde ikke fundet anledning til at kritisere virksomheden.
Højesteret fastslog, at risikoen – som var beskrevet i en Branchevejledning – måtte anses for almindeligt branchekendt, og virksomheden derfor var ansvarlig for ulykken.
Erstatningskravet
Højesteret fastslog endvidere, at der var ret til tabt arbejdsfortjeneste og svie- og smertegodtgørelse for 3 sygeperioder, der samlet strakte sig over godt 1 år. Kravet på tabt arbejdsfortjeneste var begrænset frem til det tidspunkt, hvor der blev konstateret en betydende rygerudløst lungelidelse, der under alle omstændigheder ville have medført sygemelding. For så vidt angår svie- og smertegodtgørelsen, som strakte sig over yderligere 2½ måned, var det uden betydning, at skadelidte under alle omstændigheder ville have været blevet sygemeldt, og skadelidte fik derfor også godtgørelse for den sidste del af perioden.
Højesterets dom var på disse punkter en stadfæstelse af by- og landsrettens domme.
Skadelidtes erhvervsevnetab var blevet fastsat til 20% efter arbejdsskadesikringsloven.
Under sagen for Højesteret blev indhentet en vejledende udtalelse om erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarsloven. Arbejdsskadestyrelsen vurderede erhvervsevnetabet til mindre end 15%.
Højesteret udtalte at erhversevnetabsprocenten fastsættes ens efter de to love, men fandt, at erhvervsevnetabet kunne fastsættes forskelligt, hvis der var en forskellig vurdering af årsagssammenhængen som følge af den særlige årsags-bevisformodningsregel i arbejdsskadesikringsloven. Højesteret fandt ikke, at der konkret var det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse, hvorfor virksomheden blev frifundet for kravet på erstatning for tab af erhvervsevne.
Dette var en ændring af by- og landsrettens afgørelser.
