Højesteretsdom om tabt arbejdsfortjeneste i ferieperiode 04.09.2009

Højesteretsdom om tabt arbejdsfortjeneste i ferieperiode

Højesteret har den 4. september 2009 afsagt en principiel dom om tabt arbejdsfortjeneste i den del af sygeperioden, hvor en skadelidt ville have holdt ferie, hvis han ikke var blevet sygemeldt.

Den skadelidte var ansat således, at han opsparede feriegodtgørelse med 12½ % og fik feriegodtgørelse udbetalt, når han holdt ferie. Han var syg i en periode på 5 år og havde rejst krav om tabt arbejdsfortjeneste i 52 uger om året med tillæg af 12½ % i feriegodtgørelse.

Højesteret slog indledningsvis fast, at feriegodtgørelse er en del af vederlaget og dermed en del af den tabte arbejdsfortjeneste, der kan erstattes efter erstatningsansvarslovens § 2.

Højesteret udtalte videre, at når en lønmodtager er forhindret i at holde ferie, har denne ret til at få feriegodtgørelsen for den ikke afholdte ferie udbetalt. Højesteret henviste samtidig til Højesterets dom af 3. juni 2004 og anførte, at det med den dom blev slået fast, at der kan kræves tabt arbejdsfortjeneste også for den periode, hvor skadelidte ville have holdt ferie, hvis han havde været rask, og at en sådan udbetalt feriegodtgørelse ikke kan fradrages i den tabte arbejdsfortjeneste.

På denne baggrund udtalte Højesteret:
“Det følger af det anførte, at (skadelidte) for hvert år, sygeperioden har varet, har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste svarende til 52 ugers løn med tillæg af 12½ % heraf i feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 24 sammenholdt med § 26, stk. 3.”

Advokatfirmaet Bjørst har følgende kommentar til dommen:
Der var fra skadevolders side argumenteret med, at et sådant resultat ville betyde en overkompensation af skadelidte. Dette er grundlæggende korrekt, men det synspunkt havde ikke betydning i den tidligere højesteretsdom af 3. juni 2004. Synspunktet er ikke kommenteret af Højesteret, hvilket kunne betyde, at dette grundlæggende erstatningsretlige synspunkt om overkompensation viger i de tilfælde, hvor der er lovgivet om erstatningens størrelse. Højesteret har da også tidligere i dom af 3. februar 1998 om arbejdsmarkedsbidrag udtalt, at selvom skadelidte ved manglende fradrag af arbejdsmarkedsbidrag opnåede en økonomisk fordel, er dette ikke nok til at nedsætte erstatningen tilsvarende.

Kontaktperson: Henrik Juel Halberg