23.11.2009

Landsretsdom vedrørende bevisbyrden for omstændighederne ved en arbejdsulykke

Vestre Landsret har ved afgørelse af den 17. november 2009 dømt en arbejdsgiver ansvarlig for en ansats tilskadekomst, da en udgravning skred ned, medens den ansatte udførte arbejde nede i udgravningen.

Under sagen var der mellem parterne uenighed om, hvad omstændighederne omkring den ansattes ulykke var.

Dagen efter ulykken udfærdigede arbejdsgiveren en skadesanmeldelse, hvor det var anført, at ulykken skete, fordi den ansatte var hoppet ned i udgravningen og var vredet om på sin fod. Under retssagen fastholdt arbejdsgiveren, at ulykken skete, fordi den ansatte var hoppet ned i udgravningen.

Dagen efter arbejdsgiveren havde udfærdiget skadesanmledelsen, blev den forelagt den ansatte, som nægtede at skrive under. I stedet udfærdigede den ansatte sin egen skadesanmeldelse. I skadesanmeldelsen fra den ansatte, blev ulykken beskrevet derved, at den ansatte kravlede ned i udgravningen, og da den ansatte var nede i udgravningen, skred udgravningen sammen, hvilket forårsagede, at den ansattes højre ben blev klemt mellem den nedskredne jord og et PVC-rør.

Såvel Byretten som Landsretten fandt, at der skulle lægges afgørende vægt på den ansattes forklaring. Der kunne derimod ikke lægges afgørende vægt på den beskrivelse af hændelsesforløbet, der blev udfærdiget af 2 andre ansatte hos arbejdsgiveren, som ikke havde overværet ulykken. Endvidere blev det tillagt vægt ved bevisvurderingen, at den ansatte ikke ville skrive under på arbejdsgiverens skadesanmeldelse, men i stedet fik udfærdiget en korrigeret skadesanmeldelse.

Med den ansattes ulykkesbeskrivelse stadfæstede Landsrettens flertal, at arbejdsgiveren var ansvarlig for arbejdsulykken, idet arbejdsgiveren ikke havde foretaget sikring af udgravningens stabilitet.

Et særskilt spørgsmål under retssagen var, hvorvidt beregningen af den ansattes tabte arbejdsfortjenetse skulle ske på grundlag af 3½ måneders forudgående indtjeníng (den ansattes synspunkt) eller 1 års forudgående indtjening (arbejdsgiverens synspunkt).

Den ansatte fik tillige medhold i dette spørgsmål, idet den ansattes opgørelsesmetode kom nærmest på den løn, den ansatte kunne have forventet at have modtaget, hvis ulykken ikke var sket, ligesom arbejdsgiveren ikke havde påvist, at indtægten i den periode, den ansatte anvendte som beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste, ikke var ekstraordinær i forhold til den indtægt, den ansatte kunne have forventet at opnå, hvis ulykken ikke var sket.

Advokatfirmaet Bjørst vurderer:
Dommen illustrerer, at bevisbyrden for, hvorledes omstændighederne ved en eneulykke var, kan løftes af den ansatte med dennes egen forklaring, uanset at forklaringen bestrides af arbejdsgiveren. I nærværende konkrete sag har det utvivlsomt haft betydning for Landsrettens bedømmelse, at den ansatte straks efter ulykken nægtede at underskrive arbejdsgiverens beskrivelse af ulykken.

Kontaktperson: Henrik J. M. Halberg