Zoologisk Have ansvarlig for ponyspark 24.09.2010

Zoologisk Have ansvarlig for ponyspark

Ved dom af den 22. september 2010 stadfæstede Østre landsret dom fra Retten på Frederiksberg, hvorefter Zoologisk Have var erstatningsansvarlig for en dyrepassers tilskadekomst.

På ulykkestidspunktet afholdt den skadelidte pause, og sad i den forbindelse i døråbningen til dyrepassernes frokoststue. En anden dyrepasser havde haft en pony til træning i et tilstødende lokale, og træk efter træningen ponyen med ud til frokoststuen, hvor den skadelidte og de øvrige dyrepassere holdt pause. På grund af, at ponyen blev utålmodig begyndte den at skrabe i gulvet med forbenene, hvorved den ramte skadelidte i lænden.

Både for Byretten og Landsretten blev det lagt til grund, at ponyens adfærd med at skrabe i gulvet, når den blev utålmodig, ikke var upåregneligt for hverken dyrepasseren eller Zoologisk Have. Under hensyn hertil blev Zoologisk Have anset ansvarlige for den skadelidtes tilskadekomst, da arbejdet ikke havde været planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Fra skadevolders side var det bestridt, at den skadelidtes sygeperiode, som begyndte ca. 1 år efter ulykken og varede 1 år og 10 måneder, havde årsagssammenhæng med de gener den skadelidte pådrog sig ved hændelsen.

Sagen havde været forelagt Retslægerådet, som udtalte at den skadelidte ved hændelsen havde pådraget sig en bløddelsskade, som ikke kunne give anledning til varige gener.

Både Byretten og Landsretten fandt at der var den fornødne årsagssammenhæng, og henviste blandt andet til, at den skadelidte i sygeperioden var blevet behandlet for gener betinget af blødelsømhed.

Advokatfirmaet Bjørst vurderer at afgørelsen illustrerer, at såfremt en kendt risiko for en ulykke er til stede, og denne kendte risiko ikke søges imødegået, så pålægges der ansvar. I forhold til forholdet vedrørende årsagssammenhæng er det interessant, at Retslægerådets udtalelse om, at hændelsen ikke kunne medføre varige gener var uden betydning for, at den skadelidte fik medhold i at der kunne kræves erstatning frem til et tidspunkt der lå 3 år fra ulykkesdatoen.

Kontaktperson: Henrik Juel Halberg