Ansvarsforsikringsselskabs erstatningspligt ved færdselsuheld omfattede ikke en psykisk lidelse hos E, der havde overværet uheldet.
E, der var buschauffør, satte den 16. april 2018 en 10-årig dreng af skolebussen over for drengens hjem. Drengen gik ud foran bussen for at komme over vejen og blev påkørt af en varebil. Kort efter blev han erklæret død. E så fra bussens førersæde ulykken ske og var bl.a. med til at yde drengen førstehjælp. Han pådrog sig som følge heraf en psykisk lidelse i form af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Varebilen var ansvarsforsikret i Gefion Insurance A/S.
Højesteret udtalte, at E måtte anses for indirekte skadelidt, og at færdselslovens regler om erstatning og forsikring ikke indeholder særlige bestemmelser om erstatningspligtens omfang i sådanne tilfælde. Det måtte derfor afgøres efter almindelige erstatningsretlige regler, om E’s lidelse var omfattet af forsikringsselskabets erstatningspligt.
E var ved ulykken ikke i fare for at blive påført fysisk skade, og han var ikke nærtstående i forhold til den 10-årige dreng. Uanset hændelsesforløbet og dets konsekvenser for E fandt Højesteret, at der heller ikke i øvrigt forelå omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet i dansk ret om, at der ikke tilkommer andre end den direkte skadelidte erstatning.
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.
Se dommene fra Højesteret, Østre Landsret og Københavns Byret her
