06.09.2018

Retslægerådets vurdering af sagens lægefaglige spørgsmål er (stadig) ikke det eneste relevante bevis ved bedømmelse af den juridiske årsagssammenhæng i sager om ret til erstatning for personskade

Østre Landsret har i en dom af 3. september 2018 omgjort en afgørelse fra Retten i Glostrup og fastslået, at en elektriker, som den 12. september 2012 var udsat for en strømulykke, havde ret til fuld erstatning i anledning af en efterfølgende sygeperiode.

Et medlem af Dansk Elforbund fik stød da han rørte ved et overskåret kabel, som han skulle forbinde til en nødbelysning.

Elektrikeren havde ikke – sådan som stærkstrømsbekendtgørelsen foreskriver – foretaget en spændingstest, inden han rørte ved kablet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde – henset til strømskadens art og omgang – vurderet, at overvejende sandsynlighed talte imod, at elektrikerens gener kunne henføres til arbejdsulykken.

Ankestyrelsen havde stadfæstet denne afgørelse bl.a. med henvisning til, at en MR-scanning havde vist normale forhold, og at generne med overvejende sandsynlighed måtte skyldes noget andet end arbejdsskaden.

Retslægerådet havde under sagen bl.a. oplyst, at det var muligt, at elektrikerens symptomer skyldtes el-ulykken, men at det ikke ved særlige undersøgelser var muligt at konstatere (fastslå) en sådan årsagssammenhæng. Retslægerådet havde videre oplyst, at det ikke var muligt at svare på om der efter en samlet vurdering var mest der talte for henholdsvis imod en årsagssammenhæng.

Retten i Glostrup fandt ikke at der var tilstrækkeligt bevis for årsagssammenhæng og frifandt.

Østre Landsret ændrede byrettens dom. Østre Landsret fandt bl.a. ikke, at der var udvist egen skyld, idet det blev tillagt væsentlig betydning, at den kollega der havde efterladt det spændingsførende kabel i usikret tilstand havde handlet groft uagtsomt.

Om årsagssammenhæng udtalte landsretten, at da elektrikeren i et opslag på Facebook få dage efter ulykken havde beskrevet en række af sine symptomer og da elektrikerens kolleger afgav forklaring om elektrikerens tilstand og ændrede opførsel efter ulykken var der fornøden tidsmæssig sammenhæng og de nødvendige brosymptomer.

Heroverfor var det ikke afgørende, at Retslægerådet ikke kunne fastslå årsagssammenhæng, og ikke kunne svare på om der efter en samlet vurdering var mest der talte for eller imod en årsagssammenhæng.

Se Østre Landsrets dom her

Se byrettens dom her

Kontaktperson: Christian Riewe