Siemens ansvarlig som arbejdsgiver for ansats vridskade

Retten i Herning afsagde den 27. marts 2017 dom i en sag, hvor en ansat fik et vrid i knæet, da han under arbejde skulle færdes mellem nogle tæt placerede paller.

Den ansatte skulle skære plastik af pallerne, og under dette arbejde fik han overbalance. På grund af, at pallerne stod meget tæt var den ansattes fod låst mellem pallerne, hvilket medførte, at han fik et vrid i knæet, da han fik overbalance.

Retten pålagde Siemens ansvar og udtalte, at selvom der opgaven var ukompliceret var det arbejdsgivers ansvar, at det ikke var tilrettelagt forsvarligt og bemærkede, at arbejdsprocessen efter ulykken blev ændret, således at der var mere plads mellem pallerne.