Siemens Wind Power A/S ansvarlig for medarbejderes erhvervssygdomme 30.06.2016

Siemens Wind Power A/S ansvarlig for medarbejderes erhvervssygdomme

Retten i Aalborg har i dag den 30. juni 2016 afsagt dom i 3 arbejdsskader ført af advokat Christian Riewe for 3F Fagligt Fælles Forbund på vegne 3 medlemmer mod Siemens Wind Power A/S efter medlemmerne havde pådraget sig arbejdsbetingede astma- og eksemlidelser.

De ansatte var blandt andet beskæftiget med laminering, slibning, boring og svejsning af forme til vindmøllevinger. Under dette arbejde blev de ansatte udsat for påvirkning af epoxy og isocyanater.

Retten fandt, at Siemens Wind Power A/S ikke havde tilrettelagt arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, indrettet arbejdspladsen sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, givet instruktion om de med arbejdet forbundne faremomenter eller ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn. Retten pålagde derfor Siemens Wind Power A/S erstatningsansvar.

Retten fandt endvidere, at de ansatte havde løftet bevisbyrden for årsagssammenhæng mellem arbejdet og de udviklede astma- og eksemlidelser.

Rettens præmisser om ansvarsgrundlaget lyder:

De ansatte, A1, A2 og A3, har siden 2004, 2005 og 2008 været ansat i Siemens´ afdeling for formbyg, hvor de som forberedelse til støbeprocessen foretog omhældning af to komponenter, resin og hærder. Efter arbejdspladsbrugsanvisningen for hærderen skal der under omhældning uden tilstrækkelig ventilation anvendes åndedrætsværn.

Det fremgår af Alectias rapport af 12. september 2012 indhentet på foranledning af Siemens og V1s forklaring, at omhældningen fandt sted på et særligt sted med udsugning. Det fremgår videre af rapporten, at der ikke er konstateret eksponeringsniveauer på over 10 % af grænseværdierne. A1 har forklaret, at udsugningen blev etableret i 2010 – først som en midlertidig løsning. V2 har forklaret, at der ikke i begyndelsen var etableret udsugning. Sammenholdt med V3s mail af 18. oktober 2010 lægger retten herefter til grund, at der først efter dette tidspunkt, og inden Alectias målinger blev foretaget den 13. august 2012, blev etableret tilstrækkelig udsugning ved omhældningsstedet.

Under opbygning af formskallerne udførte de ansatte håndlaminering med epoxy. Alectia har den 18. marts 2010 og den 22. marts 2010 på vegne af Siemens foretaget målinger af dampe under udførelse af håndlaminering. Målingerne er i følge rapporten iværksat, da de ansatte oplevede gener under arbejdet. Efter de af A1, A3, A2, V4 og V1 afgivne forklaringer kunne epoxyen under hærdning udvikle røg, der efter V4s forklaring kunne være farlig at indånde. Alectia konkluderer, at det ikke umiddelbart skulle være nødvendigt med åndedrætsværn under arbejdet, og anfører at der kan forekomme gener som følge af sprøjt og stænk, at der er plads til forbedringer, og at Siemens skal undgå, at medarbejderne kommer i så intens
nærkontakt med materialerne, som tilfældet er. Alectia har ikke foretaget målinger af røgudviklingen under hærdning. Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at arbejdet med håndlaminering blev udført på et stillads med begrænset plads og dermed med risiko for sprøjt, stænk og afsmitning med epoxy på andre ansattes dragter, og at de ansatte under udførelsen af arbejdet fik epoxy på egne dragter.

A1 har forklaret, at de ansatte først benyttede en hvid dragt, hvor epoxyen kunne trænge igennem og ind på hans arbejdstøj. A3 har forklaret, at de hvide dragter efter ca. en halvtimes arbejde var fyldt med epoxy ved maveregionen. V5 har forklaret, at epoxyen kunne trænge ind på hans arbejdstøj – særligt ved knæ og albuer. A2 har forklaret, at medarbejderne i slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010 klagede over en kort gennemtrængningstid ved den hvide dragt, der herefter blev udskiftet. V6 har forklaret, at medarbejderne hen mod slutningen af hans ansættelse i 2011 fik andre dragter end den hvide. Retten lægger herefter til grund, at de hvide dragter, der blev anvendt i tiden frem til 2010, ikke udgjorde et tilstrækkeligt værn mod gennemtrængning af epoxy til den ansattes arbejdstøj.

Værkfører V1 har forklaret, at de ansatte i forbindelse med pauser skiftede dragt, og at der var mulighed for uden for pauserne at skifte dragt, uden at der var specifikke regler herfor. V1 har videre forklaret, at det var op til den enkelte ansatte at vurdere, om han skulle skifte dragt, og at han kunne påtale det, hvis en ansat “væltede” eller “sjaskede rundt” i epoxy. Retten lægger herefter til grund, at der ikke har været ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn til at imødegå de ansattes risiko for direkte kontakt med epoxy og epoxydampe, ligesom Siemens ikke har foretaget målinger af de ansattes mulige påvirkning af farlige epoxydampe under hærdning, jf. arbejdsmiljølovens § 39, jf. § 38, jf. bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer § 6 og § 16. Det forhold, at epoxyspandene ved røgudvikling blev båret udenfor hallen, ændrer ikke på rettens vurdering heraf.

De ansatte bearbejdede herefter formskallerne ved slibning og boring af et stort antal huller i formen. Efter V4s mail af 23. februar 2010, der er fremlagt med replikken den 3. april 2013, lægger retten til grund, at slibning og boring fandt sted, inden formen var fuldt udhærdet, og at der efter V4s opfattelse med stor sandsynlighed ville være fri epoxy i det genererede støv, hvorfor hun overfor V2 og V1 indskærpede brugen af værnemidler under slibning og boring. Retten lægger herefter til grund, at Siemens – uanset at boring efter V5s forklaring fandt sted fra 2006 og frem – først efter februar måned 2010 iværksatte tiltag for at sikre, at slibning og boring på de uhærdede forme fandt sted uden risiko for, at medarbejderne blev udsat for epoxystøv, og at Siemens ikke i periode frem til 2010 foretog undersøgelser eller målinger af eventuelle sundhedsskadelige påvirkninger ved slibning og boring på de uhærdede forme, jf. arbejdsmiljølovens § 39, jf. § 38, jf. bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer § 6 og § 16.

Persolit udførte herefter isolering af formene med skum indeholdende isocyanat. Udførelsen af dette arbejde krævede en dispensation fra Arbejdstilsynet, jf. bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer § 3, jf. bilag III, punkt 4.1, jf. § 24. Siemens ansøgte herom den 11. januar 2011. Det forhold, at Siemens´ sikkerhedsorganisation efter V4s forklaring ikke var bekendt med, at underentreprenørens skumningsproces krævede en dispensation, kan ikke tillægges betydning. Retten lægger efter V4s forklaring til grund, at Siemens ikke forud for overgangen til anvendelse af isoleringsskum i 2004 eller i øvrigt forud for 2010 foretog undersøgelser eller målinger af eventuelle sundhedsskadelige påvirkninger ved ophold i hallen i forlængelse af underentreprenørens afslutning af skumningsprocessen.

Af Alectias rapport af 29. marts 2010 fremgår, at medarbejderne oplyste om, at der kunne hænge en tåge under loftet i hallen efter skumning. Værkfører V1 har forklaret, at det afgørende kriterium for at gå ind i hallen, efter at Persolit havde udført isoleringsarbejdet, var lugten i hallen og hans og de ansattes sunde fornuft. V1 har videre forklaret, at han ikke dengang vidste eller fra Siemens´ ledelse var oplyst om, hvad skummet indeholdt, herunder at de ansatte kunne påvirkes af sekundær udsættelse af isocyanater ved ophold i hallen. Efter V3s mail af 18. oktober 2010 og V1s forklaring sammenholdt med de ansattes forklaringer om, at der kunne hænge en tåge i hallen efter skumning, og at udluftning skete ved åbning af porte og døre, lægger retten herefter til grund, at Siemens ikke har sikret sig mod, at de ansatte opholdt sig i hallen uden risiko for sekundær udsættelse for isocyanater, jf. arbejdsmiljølovens § 39, jf. § 38, jf. bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer § 3, § 6 og § 24, jf. bilag III, punkt 4.1., jf. At-vejledning C.0.2 om sekundær udsættelse for isocyanater og At-vejledning C.0.7 Epoxyharpikser og isocyanater samt bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning § 4, stk. 2, nr. 1, jf. § 3.

Det forhold, at værkføreren lod de ansatte vente i kantinen, indtil tågen forsvandt, at Alectia på foranledning af Siemens i marts 2010 foretog målinger i hallen, der ikke kunne konstatere isocyanater, og at Siemens efter de afgivne forklaringer i løbet af 2010 opsatte et adgang forbudt skilt med en tidsangivelse på 2 timer, der ikke opfyldt kravene til sikkerhedsskiltning, samt indførte en udluftningsprocedure, ændrer ikke herpå. Retten har herved lagt vægt på, at Arbejdstilsynet den 11. oktober 2011 meddelte dispensation med vilkår om mekanisk ventilation samt advarselsskiltning og påbud om brug af luftforsynet åndedrætsværn og overtræksdragt i hallen i 5 timer efter endt skumning.

De ansatte foretog herefter enten svejsearbejde på formen eller – som A2 – befandt sig i hallen, hvor andre foretog svejsearbejde på formen. Af referatet fra Miljø- og arbejdsmiljøudvalgets møde den 28. november 2013 fremgår, at Siemens ville foretage en risikovurdering af svejsernes arbejde, og at den allerede gældende regel om at bære friskluftmasker, og om at der ikke måtte komme svejsegløder på skummet, skulle overholdes.
A1 har forklaret, at der var røgudvikling under svejsearbejdet, at der i 2006/2007 blev monteret udsugning, at medarbejderne først anvendte en svejsehjelm og siden en turbomaske, samt at der nogle gange gik i ild i skummet, der under svejsningen blev opvarmet. A2 har forklaret, at turbomasken blev stillet til rådighed fra 2009. V5 har forklaret, at medarbejderne frem til 2010/2011 ikke var oplyst om, at røgudviklingen kunne frigive isocyanater. V1 har forklaret, at han ikke var informeret om en sikkerhedsrisiko ved opvarmning af skummet. Efter det oplyste er der ikke foretaget målinger af luftens indhold af isocyanater under svejsning. Retten lægger herefter til grund, at Siemens ikke forud for 2013 har foretaget undersøgelser eller målinger af de sundhedsskadelige påvirkninger ved, at skummet blev opvarmet til mere end 150 °C under svejsning, og at Siemens ikke har sikret medarbejderne tilstrækkelig instruktion med henblik på at udføre svejsearbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og først fra 2009 har stillet værnemidler til rådighed for de, der foretog svejsearbejdet, jf. arbejdsmiljølovens § 39, jf. § 38, jf. bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer § 3 og § 6, jf. bilag III, jf. At-vejledning C.0.2 om sekundær udsættelse for isocyanater og At-vejledning C.0.7 Epoxyharpikser og isocyanater.

A1, A3 og A2 har herefter godtgjort, at Siemens har handlet ansvarspådragende ved, at arbejdet med opbygning af forme med anvendelse af materialer indeholdende de sundhedsskadelige stoffer, epoxy og isocyanat, ikke har været planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet hallen ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og idet der ikke blev ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med arbejdet, som ikke blev udført efter instruktion om de faremomenter, der var forbundet med arbejdets udførelse, jf. arbejdsmiljølovens § 38, § 42, § 16 og § 17, stk. 2.

Kontaktperson: Christian Riewe