Retten i Horsens’ dom 43203

Om sagen:

Skadelidte arbejdede som køkkenassistent i en bagerbutik. Hendes primære arbejdsopgave var madlavning, men hun gik også til hånde med forefaldende praktiske opgaver, særligt i form af renholdelse. 

En dag gik skadelidte i gang med at afrime en kummefryser, som stod i et lagerrum. Kummefryseren havde hjul, som ikke kunne fastlåses. Kummefryseren havde oprindeligt kun skydelåger af glas, men arbejdsgiver havde selv monteret et låg af metal. Der var ikke monteret en hasp, som kunne holde låget fastlåst, når det var åbent.

Ulykken skete, da skadelidte var i gang med at tømme fryseren for varer inden afrimning. Hun stod foroverbøjet med hovedet nede i fryseren, da hun kom til at skubbe til fryseren, formentlig med sin overkrop. Da fryseren havde hjul, blev den skubbet tilbage, hvorved låget faldt ned og ramte skadelidte i hovedet.

Der var tvist om ansvarsgrundlaget såvel som årsagssammenhæng.

Parterne var enige om at arbejdsgiver ikke havde bedt skadelidte om at afrime fryseren, og at hun ikke havde afrimet den pågældende fryser før. Fryseren stod desuden i et andet lokale end det, der udgjorde skadelidtes normale arbejdsstation. Arbejdsgiver havde derfor ikke fundet det nødvendigt at instruere skadelidte om, hvordan afrimning skulle udføres.

Arbejdsgiver forklarede, at den rette fremgangsmåde havde været at trække fryseren væk fra væggen således, at låget kunne lægges om på fryserens bagside.

Retten i Horsens fandt, at fryseren i sig selv havde været uforsvarligt indrettet, idet låget ikke var forsynet med en sikkerhedsanordning, som kunne fastholde låget/pladen i åben position.

Retten fandt tillige at arbejdsgiver ikke havde gjort noget for at sikre, at arbejdet blev udført på en forsvarlig måde.

Det forhold at afrimning af fryseren reelt ikke var en opgave, der tilfaldt skadelidte, kunne ikke føre til et andet resultat. Nok var skadelidte ikke blevet pålagt at afrime fryseren, men hun havde tidligere hentet varer i fryseren, og det var netop i forbindelse med tømning af fryseren, ulykken indtraf. Retten fandt derfor ikke, at skadelidte havde foretaget sig noget, som arbejdsgiver ikke kunne påregne.

Et par måneder efter ulykken pådrog skadelidte sig et kompliceret ankelbrud, som i sig selv ville have medført sygemelding af en vis varighed. Generne efter ankelbruddet persisterede i et vist omfang i årene efter ulykken.

Ikke desto mindre havde skadelidte ret til fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet retten vurderede at skadelidte under alle omstændigheder ikke ville have været i stand til at genoptage sit arbejde i den pågældende periode med ulykkens følger.

Kommentar:

Dommens resultat er efter vores opfattelse helt i tråd med praksis på området.

Hvis en medarbejder af egen drift giver sig i kast med opgaver, der ligger helt uden for medarbejderens sædvanlige område, kan arbejdsgiver vanskeligt stilles til ansvar for manglende instruktion og tilrettelæggelse.

Samtidig forventes det på mange arbejdspladser af den gode medarbejder, at han eller hun går til hånde med forefaldende opgaver; herunder også opgaver, som han eller hun ikke direkte er blevet pålagt. Hvis den pågældende arbejdsopgave befinder sig indenfor rammerne af hvad arbejdsgiver kunne have forudset, at den skadelidte ville gå i gang med, skal arbejdsgiver sørge for behørig instruktion, tilrettelæggelse og tilsyn.

Der må for hver sag foretages en konkret vurdering af om det udførte arbejde er tilstrækkeligt beslægtet med medarbejderens sædvanlige arbejde.

Som eksempel på en sag, hvor denne vurdering fik det modsatte udfald, kan fremhæves U.2018.2955V. En køkkenmedarbejder på et plejehjem kom til skade, da han forsøgte at løfte en beboer, der var faldet. Denne handling lå (for) langt fra medarbejderens typiske arbejdsområde, hvorfor der ikke kunne kræves nogen nærmere instruks fra arbejdsgiver.

For så vidt angår selve kravets berettigelse, bekræfter dommen blot de principper, der bl.a. er knæsat i U.2012.1838H og U.2013.508H. Hvis ulykken er udløsende årsag til sygemeldingen og medvirkende årsag til hele sygeforløbet, erstattes det fulde tab af arbejdsfortjeneste.