Østre Landsret har i en dom af 26. juni 2008 pålagt Lærerstandens Brandforsikring at betale erstatning til et offer for en trafikulykke der fandt sted den 9. februar 2004.
Ved ulykken holdt den skadelidte stille i en traktor, og blev påkørt forfra af en personbil. Føreren af personbilen mente hun højst havde kørt 10 km/t og den skadelidte angav hastigheden af personbilen til mellem 10 og 15 km/t.
Den skadelidte blev sygemeldt den 20. april 2004.
Parterne var enige om, at den tilskadekomne var rask forud for ulykken, og der var også enighed om, at han i juli måned 2005 på grund af gener i form af hovedpine, nakkesmerter, skuldersmerter, træthed, koncentrationsbesvær og kvalme havde mistet 75 % af sin erhvervsevne.
Forsikringsselskabet bestred at de pågældende gener var forårsaget af trafikulykken.
I forbindelse med retssagen anmodede forsikringsselskabet om en sagkyndig beregning af, hvilke fysiske påvirkninger den skadelidte havde været udsat for.
Den sagkyndige vurderede at den skadelidte havde været udsat for en hastighedsændring på mellem 1,3 og 6,55 km/t, og at det var mest sandsynligt, at hastighedsændringen havde været på 3,92 km/t. Der var ifølge den sagkyndige tale om en såkaldt lavenergikollision.
Sagen blev forelagt for Retslægerådet der vurderede at den skadelidtes nakkegener med nogen sandsynlighed kunne henføres til ulykken, mens de øvrige opståede gener ikke vurderedes at kunne henføres til ulykken. Fordi der var tale om en lavenergikollision formodede Retslægerådet at sandsynligheden for trafikulykken kunne have forårsaget den skadelidtes tilstand var ringe.
Heroverfor stod den skadelidtes egen forklaring om, at en del af generne var opstået i umiddelbar tilknytning til skaden og efterfølgende var forværret. Skadelidtes forklaring var støttet af journaler fra behandlende læger og erklæringer fra undersøgende speciallæger.
Københavns Byret frifandt forsikringsselskabet med baggrund i Retslægerådet erklæring.
Landsretten fandt det bevist, at skadelidtes gener var opstået i umiddelbar tilknytning til trafikulykken. Da der desuden var enighed om, at der ikke var forudbestående lidelser, og at der ikke forelå konkurrerende skadesårsager fandt Landsretten at der var årsagssammenhæng mellem trafikulykken og de gener der havde medført et tab af erhvervsevne på 75 %.
