Højesteret har den 16.januar 2008 afsagt dom i en sag, hvor en skadelidt blev tilkendt erstatning for erhvervsevnetab med virkning fra et tidspunkt, der lå 7 år længere tilbage i tid, end Ankestyrelsen havde tilkendt hende.
Den pågældende havde anmeldt en arbejdsskade, idet hun i forbindelse med sit arbejde som syerske havde pådraget sig nakke- og skuldersmerter.
Der blev truffet afgørelse om afvisning, hvorefter sagen lå stille nogle år,men i 1992 blev der anmodet om genoptagelse med henblik på anerkendelse som arbejdsskade.
Dette blev afvist af såvel Arbejdsskadestyrelsen som Ankestyrelsen, men ved dom af 17.november 2000 i Østre Landsret blev tilfældet anerkendt som en arbejdsskade, der i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art.
Herefter traf Arbejdsskadestyrelsen og senere Ankestyrlesen afgørelse om erhvervsevnetabet.
Da skadelidte i mellemtiden var blevet folkepensionist, blev skadelidte alene tilkendt et beløb, svarende til 2 års efterhvervsevnetabserstatning.
Højesteret fastslår i dommen, at skadelidte skulle stilles som om der i forbindelse med Arbejdsskadestyrelsens afvisning, der skete den 13. maj 1993, istedet var sket anerkendelse som arbejdsskade.
Derfor skulle skadelidte tilkendes erstatning med virkning fra den 13. november 1993, idet Højesteret fandt, at sagsbehandlingen vedrørende erstatningens størrelse, skønsmæssigt kunne sættes til 6 måneder.
