Erstatning – hvad har du krav på?

Hvis du er kommet til skade, kan du have krav på forskellige arter af erstatning og godtgørelse alt efter sagens omstændigheder.

Man skelner mellem erstatning og godtgørelse. Erstatningen er en direkte kompensation for et økonomisk tab. Godtgørelse erstatter ikke et tab, men kan for eksempel udgøre en kompensation for en fysisk skade.

Læs nærmere om de enkelte erstatnings- og godtgørelsesposter i det følgende.

Svie og smerte:

Hvis du på grund af din skade er sygemeldt fra dit job eller din uddannelse, kan du have krav på godtgørelse for svie og smerte. Godtgørelsen beregnes efter en fast takst pr. sygedag. Taksten reguleres årligt, og i 2024 er taksten 230 kroner pr. sygedag. Der er dog et ”loft” på, så du kan maksimalt modtage 88.500 kroner i svie og smerte. Det svarer til cirka 385 sygedage.

Hvis du er delvist sygemeldt og for eksempel kan arbejde en tredjedel af din normal arbejdstid, kan du have krav på at modtage godtgørelsen med en nedsat takst.

Godtgørelsen er skattefri.

Varigt mén:

Hvis du er kommet til skade, og skaden er varig/kronisk, kan du have ret til godtgørelse for varigt mén. Det er det, man tidligere kaldte ”invaliditetsgrad”.

Hvor stor en godtgørelse du kan få afhænger af skadens art og omfang, og det vurderes ud fra en tabel, som du kan se her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/9086#id93d9f2cc-6f38-4467-a6d3-cdbea779997b

Dit varige mén fastsættes som en procentgrad. Dit varige mén skal mindst være på 5 procent, før du har krav på erstatning. I 2024 svarer 1 procent til 10.135 kroner. Méngraden fastsættes ud fra procenterne 5, 8, 10, 12, 15, 18, 20 og så fremdeles.

Hvis du for eksempel har fået en hjernerystelse, som har medført daglig let hovedpine, kan det varige mén fastsættes til 5 procent.

Hvis du derimod har fået en hjernerystelse, som har medført meget svær hovedpine og svære kognitive symptomer og betydelig indskrænkning i din daglige livsførelse, kan det varige mén fastsættes til 20 procent.

Godtgørelsen er skattefri.

Tabt arbejdsfortjeneste:

Hvis du er kommet til skade, og du på grund af skaden ikke har kunnet arbejde og tjene lige så meget som før, kan du have krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Tanken med denne erstatning er at du rent økonomisk skal stilles som om skaden ikke var sket.

Hvis du før skaden kunne tjene 30.000 kroner om måneden, og du på grund af skaden kun kan tjene 15.000 kroner, vil du have et krav på 15.000 kroner om måneden.

Det afgørende for erstatningen er om du har et løntab. Hvis du på grund af skaden kun kan arbejde halv tid, men din arbejdsgiver alligevel betaler fuld løn, har du som udgangspunkt ikke et tab, og du vil derfor heller ikke have et erstatningskrav.

Hvis du før skaden havde overarbejde eller fik andre tillæg, kan du dog have et erstatningskrav, hvis din arbejdsgiver kun betaler grundlønnen under din sygdom.

Du skal betale skat af erstatningen, da den erstattet din lønindkomst.

Erstatning for erhvervsevnetab:

Hvis skaden har forringet din evne til at arbejde i fremtiden, kan du have krav på erstatning for varigt tab af erhvervsevne. Hensigten med denne erstatning er at kompensere dig for dit fremtidige økonomiske tab.

Erhvervsevnen opgøres som en procentsats. Hvis du på grund af skaden kun vil kunne arbejde og tjene halvt så meget, som du kunne før, vil dit erhvervsevnetab som udgangspunkt være på 50 procent.

Når erhvervsevnetabet skal vurderes, tages der hensyn til en række forhold såsom din uddannelse, erfaring, alder og mulighed for omplacering på arbejdsmarkedet.

Dit erhvervsevnetab skal være cirka 15 procent eller derover, før du har krav på erstatning.

Når erstatningen skal beregnes, anvender man følgende beregning:

Erhvervsevnetabet (i procent) x din årsløn før skaden x 10.

Hvis du var ældre end 29 år, da du kom til skade, vil der ske nedsætning af erstatningen.

Erstatningen er skattefri.