En skadelidt, der var under uddannelse som industritekniker på en maskinfabrik, var udsat for en arbejdsulykke den 10. oktober 2002. Ulykken skete da den skadelidte fik klemt sin højre hånd, under udførelse af arbejde ved en drejebænk.
Hvis den skadelidte ikke have været ude for ulykken ville den skadelidte have færdiggjort sin uddannelse den 30. september 2005.
Arbejdsskadestyrelsen fremkom med afgørelse, hvorefter den skadelidte ikke have noget erhvervsevnetab. Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen.
Arbejdsgiveren blev i retten fundet erstatningsansvarlig for arbejdsulykken som den skadelidte have været ude for, idet arbejdsgiveren ikke have instrueret den skadelidte i fornødent omfang om sikkerhedsmæssig forsvarlig udførelse af arbejdet ved drejebænken.
Den skadelidte måtte efter ulykken og efter et længerevarende behandlingsforløb opgive at fortsætte uddannelsen til industritekniker, og begyndte uddannelse til IT Supporter. Da den skadelidte ikke kunne finde læreplads som IT Supporter gik den skadelidte i lære som kok, og den skadelidte forventer at blive færdig som kok 14. marts 2009.
Under retssagen krævede den skadelidte erstatning for forlængelse af af uddannelse.
I præmisserne vedrørende kravet for erstatning for forlængelse af uddannelse anfører Byretten:
“Sagsøgeren har ikke lidt noget tab i anledning af, at afslutningen af hans uddannelse er blevet forsinket, men sagsøgeren lider et tab som følge af, at ulykken medfører, at han først 4 år senere end han kunne forvente vil kunne opnå en svendeløn. Sagsøgeren har derfor som “andet tab”, jf. erstatningsansvarslovens § 1, krav på at få dækket forskellen mellem en lærlingeløn (incl. SU) og en svendeløn i perioden oktober 2005 til omkring efteråret 2009.”
Byretten pålagde herefter arbejdsgiveren skønsmæssigt, at betale 150.000 kr.
Arbejdsgiveren ankede afgørelsen til Landsretten, som stadfæstede Byrettens afgørelse, idet Landsretten lagde til grund at den skadelidte ikke fortsatte uddannelsen til indsustritekniker på grund af generne efter ulykken. Endvidere bemærkede Landsretten at den periode der vil gå fra den skadelidte kan overgå fra lærlingeløn til svendeløn er blevet forlænget, og den skadelidte efter erstatningsansvarslovens § 1 skal have erstatning herfor.
