Østre Landsret har den 17. april 2007 afsagt dom i en sag om arbejdsgiveransvar i forbindelse med en ansats faldulykke.
Den 7. marts 2003 faldt en erfaren lokomotivfører pga. isglat føre på en aflæsningsplads på Ringsted station.
Det var ubestridt, at der ikke var glatførebekæmpet langs sporene fra “lokomotivholdepladsen” til de asfalterede stiområder, som var etableret mellem bygninger på tværs af jernbanesporene.
Arbejdsgiveren gjorde gældende, at den valgte rute/område var væsentligt farligere at benytte (pga. manglende dræning) end andre, og at der var givet generel instruktion om, at man så vidt muligt skulle gå langs sporene og at det var unødvendigt for skadelidte at forlade lokomotivet.
Byretten havde pålagt arbejdsgiveren erstatningsansvar.
Landsretten fastslog, at i hvert fald nogle af de ansatte brugte det pågældende areal, og at det var normalt at forlade lokomotivet i det ærinde skadelidte havde og udtalte endvidere:
“Under disse omstændigheder, og da der har påhvilet [sagsøgte] som arbejdsgiver en særlig pligt til at drage omsorg for, at de ansatte kunne færdes under betryggende forhold på de arealer, som de måtte forventes at benytte i forbindelse med deres arbejde, tiltrædes det, at [sagsøgte] er ansvarlig for den skade, som [den skadelidte] pådrog sig ved faldet.
Da det endvidere tiltrædes, at [den skadelidte] ikke har udvist noget forhold, der kan føre til nedsættelse af erstatningen, stadfæster landrettens herefter dommen.”
—-
Kommentar:
Dommen bekræfter, at arbejdsmetoder som kunne bringes til ophør af arbejdsgiveren, men ikke er det, regnes som accepteret af arbejdsgiveren.
Dommen bekræfter endvidere tidligere praksis om, at der for en arbejdsgiver gælder en særlig pligt, som er skærpet i forhold til grundejeransvaret, til at sikre arbejdssstedet.
