Ansvar for arbejdsgiver og ikke grundlag for at afskære tabt arbejdsfortjeneste.

Retten i Glostrup har den 18. februar 2019 pålagt ansvar for arbejdsgiver, da en skadelidt fik en rygskade i forbindelse med manuel håndtering af en rullevogn fra en bygning til en anden bygning hos arbejdsgiver.

Skadelidte fik et knæk i lænden, da hun forsøgte at løfte rullevognen op fra en fordybning foran en indgang. Fordybningen skyldes et hul i belægningen.

Arbejdsgiver bestred ansvaret og gjorde gældende, at det var et hændeligt uheld eller en følge af skadelidtes uforsvarlige adfærd.

Arbejdsgiver påstod endvidere frifindelse for tiden for kravet på tabt arbejdsfortjeneste og begrundede dette med, at skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjeneste ikke kunne opgøres, før der forelå en (evt. midlertidig) afgørelse om erhvervsevnetab fra arbejdsskademyndighederne.

Retten pålagde arbejdsgiver ansvaret for skaden ved at belægningen ikke havde været  forsvarligt og da arbejdsgiver på grund igangværende byggeri på udenomsarealerne havde haft særlig anledning til at føre tilsyn med belægningen når der foregik manuelt transport i form af skub og træk af rullevogne.

Vedrørende spørgsmålet om tabt arbejdsfortjeneste udtalte retten:

Tabt arbejdsfortjeneste er en erstatning for et midlertidigt indtægtstab. Retten ophører, enten når skadelidte bliver arbejdsdygtig eller når det måtte vise sig, at der er sket en varig nedsættelse af skadelidtes evne til at opnå indtjening ved arbejde og det må antages, at der vil opstå et erhvervsevnetab, der berettiger til erstatning på minimum 15 %.

I nærværende sag er det oplyst, at Arbejdsmarkedes Erhvervssikring endnu ikke har truffet  afgørelse om et muligt erhvervssevnetab og at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der vil være et varigt erhvervsevnetab på 15 % eller derover. Derved er grundbetingelsen for, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal ophøre, ikke til stede.