Vestre Landsret har den 21. april 2015 stadfæstet Retten i Randers’ dom af 4. september 2013, hvor en ansat kom til skade da han ville rette en palle.
En medarbejder der kørte truck og arbejdede i et firma der solgte staldinventar skulle rette på en palle, der havde sat sig skævt på en trucks pallegafler. Pallen vejede mellem 80-100 kg. og medarbejderen fik en skade i ryggen.
Medarbejderen havde en forudbestående rygsvaghed. Retslægerådet udtalte, at der formodentlig ikke ville være sket skade på en rask ryg.
Parterne var uenige om ansvarsgrundlaget, årsagssammenhængen og om den ansatte i sygeperioden også kunnet have oppebåret overtidsbetaling, som han fik det sidste halve år før skaden.
Byretten pålagde arbejdsgiveren ansvar, da det ikke var sjældent, at pallerne satte sig fast og da der hverken var givet generel eller konkret instruktion i løft eller frigørelse af pallerne. Byretten fandt endvidere, at der var årsagssammenhæng, selvom skaden formodentlig ikke var sket i en rask lænderyg. Endelig tilkendte byretten også erstatning for overtidstillæg.
Vestre Landsret udtalte: Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det må i den forbindelse lægges til grund, at sygeforløbet fra den 21. januar 2008 blev udløst af arbejdsulykken den 10. januar 2008, og at denne var medvirkende årsag til hele sygeforløbet frem til den 24. august 2008. Der er ikke er grundlag for at antage, at (skadelidte) i sygeperioden ville have fået en lavere løn end under sit hidtidige arbejde som truckfører.
Kommentar: Landsretten har således endnu en gang anvendt formuleringen “udløsende” og “medvirkende” fra højesteretsdommene U.2012.1838H og U.2013.508H ved vurderingen af årsagssammenhængen.
