Erstatning – hvad har du krav på?

Hvis du er kommet til skade, kan du have krav på forskellige arter af erstatning og godtgørelse alt efter sagens omstændigheder.

Man skelner mellem erstatning og godtgørelse. Erstatningen er en direkte kompensation for et økonomisk tab. Godtgørelse erstatter ikke et tab, men kan for eksempel udgøre en kompensation for en fysisk skade.

Læs nærmere om de enkelte erstatnings- og godtgørelsesposter i det følgende.

Svie og smerte

Hvis du på grund af din skade er sygemeldt fra dit job eller din uddannelse, kan du have krav på godtgørelse for svie og smerte. Godtgørelsen beregnes efter en fast takst pr. sygedag. Taksten og det maksimale beløb reguleres hvert år. Læs mere om godtgørelse for svie og smerte.

Hvis du er delvist sygemeldt og for eksempel kan arbejde en tredjedel af din normal arbejdstid, kan du have krav på at modtage godtgørelsen med en nedsat takst.

Godtgørelsen er skattefri.

Varigt mén

Hvis du er kommet til skade, og skaden er varig/kronisk, kan du have ret til godtgørelse for varigt mén. Det er det, man tidligere kaldte ”invaliditetsgrad”.

Hvor stor en godtgørelse du kan få afhænger af skadens art og omfang, og det vurderes ud fra en tabel, som du kan se her: méntabellen

Dit varige mén fastsættes som en procentgrad. Dit varige mén skal mindst være på 5 procent, før du har krav på erstatning. Beløbet pr. procent reguleres hvert år. Méngraden fastsættes ud fra procenterne 5, 8, 10, 12, 15, 18, 20 og så fremdeles.

Hvis du for eksempel har fået en hjernerystelse, som har medført daglig let hovedpine, kan det varige mén fastsættes til 5 procent.

Hvis du derimod har fået en hjernerystelse, som har medført meget svær hovedpine og svære kognitive symptomer og betydelig indskrænkning i din daglige livsførelse, kan det varige mén fastsættes til 20 procent.

Godtgørelsen er skattefri.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis du er kommet til skade, og du på grund af skaden ikke har kunnet arbejde og tjene lige så meget som før, kan du have krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Tanken med denne erstatning er at du rent økonomisk skal stilles som om skaden ikke var sket.

Hvis du før skaden kunne tjene 30.000 kroner om måneden, og du på grund af skaden kun kan tjene 15.000 kroner, vil du have et krav på 15.000 kroner om måneden.

Det afgørende for erstatningen er om du har et løntab. Hvis du på grund af skaden kun kan arbejde halv tid, men din arbejdsgiver alligevel betaler fuld løn, har du som udgangspunkt ikke et tab, og du vil derfor heller ikke have et erstatningskrav.

Hvis du før skaden havde overarbejde eller fik andre tillæg, kan du dog have et erstatningskrav, hvis din arbejdsgiver kun betaler grundlønnen under din sygdom.

Du skal betale skat af erstatningen, da den erstattet din lønindkomst.

Erstatning for erhvervsevnetab

Hvis skaden har forringet din evne til at arbejde i fremtiden, kan du have krav på erstatning for varigt tab af erhvervsevne. Hensigten med denne erstatning er at kompensere dig for dit fremtidige økonomiske tab.

Erhvervsevnen opgøres som en procentsats. Hvis du på grund af skaden kun vil kunne arbejde og tjene halvt så meget, som du kunne før, vil dit erhvervsevnetab som udgangspunkt være på 50 procent.

Når erhvervsevnetabet skal vurderes, tages der hensyn til en række forhold såsom din uddannelse, erfaring, alder og mulighed for omplacering på arbejdsmarkedet.

Dit erhvervsevnetab skal være cirka 15 procent eller derover, før du har krav på erstatning.

Når erstatningen skal beregnes, anvender man følgende beregning:

Erhvervsevnetabet (i procent) x din årsløn før skaden x 10.

Hvis du var ældre end 29 år, da du kom til skade, vil der ske nedsætning af erstatningen.

Erstatningen er skattefri.

Andet tab

Hvis du på grund af skaden har haft udgifter med det formål at sikre eller forbedre dit helbred, kan du have krav på at få udgifterne erstattet.

Hvem kan få erstatning efter en personskade?

Retten til erstatning afhænger af, hvordan skaden er sket, og hvem der i givet fald er ansvarlig. De fleste personskadesager falder inden for et af disse områder:

  • Skader, hvor en anden er ansvarlig, fx efter en trafikulykke eller en ulykke, som en arbejdsgiver bærer ansvaret for. Her rettes kravet mod skadevolderen og dennes ansvarsforsikring.
  • Arbejdsskader, som behandles efter arbejdsskadesikringsloven. Her er der ret til erstatning, uanset om nogen har handlet forkert. Læs mere om erstatning efter en arbejdsskade.
  • Patientskader efter behandling i sundhedsvæsenet, som behandles af Patienterstatningen. Læs mere om erstatning for patientskade.
  • Skader efter vold, hvor der kan søges erstatning fra staten gennem Erstatningsnævnet. Læs mere om voldsoffererstatning.
  • Private forsikringer, fx en ulykkesforsikring, som kan give ret til udbetaling uafhængigt af, om nogen er ansvarlig. Læs mere om erstatning fra din private forsikring.

Når kravet rettes mod en skadevolder, er det som udgangspunkt en betingelse, at der er et ansvarsgrundlag, at der er årsagssammenhæng mellem hændelsen og skaden, og at tabet kan dokumenteres. Hvis du selv har medvirket til skaden, kan erstatningen efter omstændighederne nedsættes.

Reglerne findes i erstatningsansvarsloven

De erstatnings- og godtgørelsesposter, der er beskrevet ovenfor, følger af erstatningsansvarsloven. Loven fastlægger, hvilke poster en tilskadekommen kan kræve, hvordan de opgøres, og hvordan beløbene reguleres år for år. Arbejdsskader og patientskader har deres egne regelsæt, som på nogle punkter adskiller sig fra erstatningsansvarsloven, blandt andet i forhold til hvilke poster der kan kræves, og hvordan de beregnes.

Det betyder i praksis, at to personer med samme skade kan have ret til forskellig erstatning, alt efter om skaden er sket i trafikken, på arbejdet eller under behandling. Vi hjælper med at afklare, hvilke regler der gælder i netop din sag, og sørger for, at alle relevante poster bliver opgjort.

Flere krav efter samme skade

En skade kan give ret til erstatning fra flere sider på samme tid. En ulykke på arbejdet kan fx både være en arbejdsskade og en skade, som en ansvarlig skadevolder skal erstatte, og samtidig udløse udbetaling fra en privat ulykkesforsikring.

Reglerne for, hvordan kravene spiller sammen, er komplicerede, og det er her, mange tilskadekomne går glip af erstatning, fordi et krav aldrig bliver rejst, eller fordi der bliver indgået en aftale med et forsikringsselskab, før alle poster er opgjort. Vi gennemgår altid hele sagen, før vi rådgiver om, hvad der skal gøres.

Sådan forløber en erstatningssag

Forløbet varierer fra sag til sag, men de fleste sager indeholder disse trin:

  1. Anmeldelse: Skaden anmeldes til den relevante instans, fx forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Patienterstatningen. Der gælder frister for anmeldelse, så det er vigtigt at reagere hurtigt.
  2. Dokumentation: Der indhentes lægelige oplysninger, journaler og eventuelt speciallægeerklæringer, som beskriver skaden og dens følger.
  3. Opgørelse: De enkelte poster opgøres, herunder svie og smerte, varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.
  4. Forhandling og afgørelse: Kravet forhandles med forsikringsselskabet, eller der træffes afgørelse af den relevante myndighed. Er du uenig i resultatet, kan afgørelsen i de fleste tilfælde påklages eller indbringes for domstolene. Læs mere om retssager om erstatning.

Vær opmærksom på, at der også gælder forældelsesregler for erstatningskrav. Jo tidligere sagen bliver vurderet af en advokat, jo bedre er muligheden for at sikre alle krav.

Sådan hjælper vi dig

Advokatkontoret Bjørst har i mere end 50 år specialiseret sig i erstatning ved personskade. Vi fører sager inden for arbejdsskade, trafikulykker, patientskader, voldsoffererstatning og private forsikringer.

Når du kontakter os, gennemgår vi din sag og giver dig en klar vurdering af, hvilke krav du kan rejse, og hvad du kan forvente. Herefter står vi for kontakten til forsikringsselskaber og myndigheder, indhenter den nødvendige dokumentation og fører sagen videre, hvis det bliver nødvendigt. I mange tilfælde kan din retshjælpsforsikring dække en del af omkostningerne. Læs mere om vores priser og retshjælp, eller kontakt os for en vurdering af din sag.

Ofte stillede spørgsmål om erstatning

Erstatning dækker et økonomisk tab, fx tabt arbejdsfortjeneste eller udgifter til behandling. Godtgørelse er en kompensation for noget, der ikke kan gøres op i penge, fx svie og smerte eller varigt mén. Begge dele kan indgå i samme sag.

Det afhænger af, hvilken post der er tale om. Godtgørelse for svie og smerte og for varigt mén er skattefri, og det samme gælder erstatning for erhvervsevnetab. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste beskattes derimod, fordi den træder i stedet for din løn.

Som udgangspunkt ja, men erstatningen kan blive nedsat, hvis du selv har medvirket til skaden. Hvor meget afhænger af omstændighederne.

Det varierer meget. Sagens varighed afhænger blandt andet af, hvor hurtigt skadens følger kan vurderes endeligt, om der er enighed om ansvaret, og om sagen skal afgøres af en myndighed eller ved domstolene. Vi holder dig løbende orienteret om, hvor sagen står.

Mange har en retshjælpsforsikring gennem deres indboforsikring, som kan dække en del af omkostningerne ved en erstatningssag. Vi afklarer altid mulighederne for dækning, inden vi går i gang, så du kender økonomien fra start.