Retten i Nykøbing Falster afsagde den 19. juni 2023 dom i en sag om arbejdsgivers erstatningsansvar efter en kranulykke. Der var hverken grundlag for at nedsætte erstatningen som følge af egen skyld eller konkurrerende gener.
Sagen omhandlede en ung lastbilchauffør, som havde til opgave at transportere 12 meter lange H-profiljern ud til erhvervskunder. Til brug for udførelsen af dette job anvendte chaufføren en lastbil med fastmonteret kranarm. På ulykkesdagen stod hun på ladet af lastbilen og var i færd med at stroppe godset, hvorefter kranen pludseligt ramte hende, så hun røg ud over ladet på lastbilen og pådrog sig personskade.
Parterne var uenige om, hvorvidt arbejdsgiver var ansvarlig for ulykken. Efter bevisførelsen fandt retten det godtgjort, at arbejdsgiver ikke i tilstrækkelig grad havde sikret at normerne i arbejdsmiljøloven i forbindelse med kranarbejde blev overholdt, hvorfor arbejdsgiver var var erstatningsansvarlig for arbejdsulykken.
Retten lagde navnlig vægt på, at chaufføren var ung (20år) og uerfaren både i arbejdet hos arbejdsgiveren og på arbejdsmarkedet generelt. Retten lagde endvidere vægt på, at chaufføren havde særlige udfordringer i form af ordblindhed og talevanskeligheder.
Retten lagde herudover til grund, at arbejde med kranen var risikofyldt, at arbejdet blev udført alene på forskellige adresser og under et vist tidspres, og at det derfor var særligt påkrævet at chaufføren havde fået den nødvendige oplæring.
Det var en skærpende omstændighed, at der hos arbejdsgiver i 2018 havde været en tilsvarende arbejdsulykke med en ansat som blev skubbet af ladet i forbindelse med en utilsigtet fejlbetjening af kranen.
Det blev i den forbindelse bemærket, at der efter ulykken i 2018 blev udarbejdet en skriftlig instruks med anbefaling om, at medarbejderne aktiverede nødstoppet ved arbejde med kranen, men at instruksen ikke blev læst højt for chaufføren på trods af arbejdsgiverens kendskab til chaufførens ordblindhed.
Den oplæring chaufføren havde modtaget var ikke tilstrækkelig uagtet at chaufføren flere gange var blevet opfordret til at aktivere nødstoppet på fjernbetjeningen når hun anvendte kranen.
Retten fandt det ikke godtgjort, at chaufførens udviste uforsigtighed kunne begrunde nedsættelse med henvisning til egen skyld.
Parterne var også uenige om årsagssammenhæng.
Retten fandt det bevist, at der var årsagssammenhæng mellem ulykken og det fulde tab uagtet, at der tilkom psykiske gener som parterne var enige om ikke skyldtes ulykken. Retten lagde blandt andet vægt på Retslægerådets besvarelse som angav, at sygeforløbet var en følge af skaden. Retten fandt det godtgjort, at ulykken havde udløst sygefraværet og ligeledes havde været en medvirkende årsag til hele sygeforløbet. Retten fandt ikke at de tilkomne psykiske gener havde en sådan karakter at de kunne begrunde en nedsættelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
