Arbejdsgiveransvar – arbejdsbetinget lidelse 08.02.2011

Arbejdsgiveransvar – arbejdsbetinget lidelse

Retten i Sønderborg har i en nylig dom fundet en arbejdsgiver erstatningsansvarlig, for en ansats arbejdsbetinget lidelse i form af tennisalbue.

Arbejdsopgaven som Retten fandt var årsag til, at den ansatte udviklede tennisalbue var i en erklæring fra Retslægerådet beskrevet som følger:

“Transport af kar med 600-800 kg indvolde i hvert. Der blev fyldt mindst 26 og ofte 40-50 kar om dagen, hver med 600-800 kg indvolde. Sagsøger trak 95 % af disse kar ved hjælp af en håndløftevogn. Han trak hvert kar to gange, nemlig ét kar ad gangen 10-15 m fra tarmrummet og ud i det fri og to kar ad gangen fra bagenden af en lastvogn og længere frem i vognen. Det vil sige, at han trak kar med en samlet vægt på 34-66 tons dagligt (0,95 x 26-50 kar x cirka 0,7 ton pr. kar x to træk af hvert kar dagligt) fordelt med et eller to kar gennemsnitligt hvert 10. minut. Han trak karrene bag sig og brugte mest højre hånd (han er højrehåndet), idet han holdt om håndtaget med et overhåndsgreb og armen skråt bagud, mens han lænede sig forover for at yde det nødvendige træk. Albuen var antageligvis næsten strakt. En håndløftevogn hæves gerne ved hjælp af et antal pumpeslag med håndtaget, hvilket ikke er beskrevet.”

Den ansatte udførte ovennævnte arbejdsopgave i ca. 1-2 måneder.

Under retssagen gjorde arbejdsgiveren gældende, at vægten på et kar med indhold maksimalt vejede op til 450 kg, ligesom arbejdsgiveren gjorde gældende, at den ansatte maksimalt håndterede 8 kar om dagen. Arbejdsgiveren dokumenterede dog ikke nærmere mængden af tarme der var blevet solgt i perioden hvor den ansatte havde udført arbejdsipgaven, og blandt andet på den baggrund lagde Retten ikke vægt på det fra arbejdsgiverens side anførte om hvilken mængde den ansatte havde håndteret dagligt.

Ud fra parts- og vidneforklaringer lagde Retten til grund, at den ansatte havde håndteret 28 kar dagligt, og at disse kar hver havde en vægt på mellem 400 og 600 kg.

Det kan endvidere bemærkes, at Arbejdstilsynet ikke konkret havde kritiseret arbejdsforholdene hos arbejdsgiveren.

I Rettens præmisser anføres blandt andet:
“Arbejdsgiveren har ikke sørget for at tilrettelægge arbejdet sundhedsmæssigt forsvarligt, da arbejdsgiveren ikke har stillet en el-løftevogn til rådighed for den ansatte, selv om han skulle flytte kar, som det henset til mængde og vægt efter arbejdstilsynets vejledning må anses for problematisk at trække med håndløftevogn.”

Dommen er ikke anket.

Advokatfirmaet Bjørst mener at det ud af dommen kan udledes, at i tilfælde hvor der mellem parterne er strid om hvor store mængder der har været håndteret og hvor hyppigt arbejdsopgaven har været udført kommer det arbejdsgiveren til skade, at der ikke fremlægges dokumentation i form af eksempelvis afregninger, fragtsedler mv., som kan være med til at dokumentere hvilken belastning den ansatte har været udsat for. Det er endvidere interessant, at Retten ved culpabedømmelsen lægger hovedvægt på at retningslinjerne i Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk og skub var overtrådt.

Kontaktperson: Henrik Juel Halberg