Chefredaktørs død som følge af manglende behandling var en patientskade.

Patienterstatningen traf den 18. august 2020 afgørelse om, at behandling af en chefredaktørs skade efter uheld på cykel skulle anerkendes som en patientskade, idet hverken lægevagten og hospital havde handlet efter erfaren specialiststandard.

Chefredaktøren afgik ved døden den 7. februar 2020, som følge af vagtlægen og hospitalets manglende behandling af nekrotiserende fasciitis, efter chefredaktøren den 5. februar 2020 blev påkørt på cykel af en uopmærksom bilist.

Patienterstatningen lagde til grund, at  behandlingen hos vagtlægen ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at tiltagende symptomer hos en patient, som har været udsat for et omfattende traume og muligt brud, burde give vagtlægen mistanke om, at der kunne være opstået en infektion.

Erfaren specialiststandard havde derfor været at lægevagten henviste chefredaktøren til klinisk vurdering i lægevagten, på skadestuen eller af udkørende lægevagt. 

Patienterstatningen lagde endvidere til grund, at hvis chefredaktøren var blevet henvist og indlagt i løbet af natten den 7. februar 2020, ville han have modtaget en hurtigere behandling af den nekrotiserende fasciitis. Det var derfor Patienterstatningens vurdering, at den forsinkede behandling havde været medvirkende årsag til dødsfaldet.

For så vidt angik behandlingen på hospitalet, lagde Patienterstatningen til grund, at behandlingen på hospitalet den 5. februar 2020 ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at chefredaktøren blev indlagt 5. februar 2020 efter at være blevet påkørt bagfra af en bil, at han blev bragt med ambulance til hospitalet, hvor han blev modtaget som traumepatient, at der over knæskallen var konstateret en mindre læsion, som havde uregelmæssige sårkanter, at læsionen blev renset og lukket med en enkelt sutur, at korrekt behandling af et 1 cm dybt kvæstningssår (uregelmæssige kanter) udover steril sårvask og suturering, også var behandling med antibiotika, fordi der var betydelig risiko for infektion fra fremmedlegemer og urenheder fra vejbanen samt tilstedeværelse af dødt væv (grobund for bakterier) på grund af knusning af væv ved tilskadekomsten.

Patienterstatningen fandt det dog usikkert, hvorvidt behandling med antibiotika på dette tidspunkt ville have forhindret udviklingen af den meget sjældne nekrotiserende bløddelsinfektion (nekrotiserende fasciitis).

Vedrørende behandlingen på hospitalet den 7. februar 2020, lagde Patienterstatningen til grund, at behandlingen ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at chefredaktøren blev akut indlagt af egen læge den 7. februar 2020, kl. 09.16, at det efter klinisk undersøgelse blev dokumenteret i journalen kl. 10.15, at venstre lår var tydeligt hævet og rødligt misfarvet på indersiden, at fra såret ved knæet var der let blødning og huden fremstod spændt, at det venstre lår også var hårdt og spændt og med en mistanke om luft i underhuden, at dette var tegn på infektion med gasudviklende bakterier, som det netop kan ses ved nekrotiserende fasciitis, hvorfor det  ikke var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at operationen først blev påbegyndt den 7. februar 2020, kl. 12.50.  Patienterstatningen lagde endvidere til grund, at på baggrund af de fund, der blev gjort ved den kliniske undersøgelse, kl. 10.15, ville den erfarne specialist have opereret med det samme, hvorfor denne forsinkelse af behandlingen, efter Patienterstatningens opfattelse, havde været medvirkende til, at den nekrotiserende fasciitis udviklede sig i en sådan grad, at det førte til chefredaktørens død.

Samlet var det Patienterstatningens vurdering at, at behandlingen af chefredaktøren hverken hos lægevagten eller på hospitalet havde levet op til erfaren specialiststandard, idet den relevante behandling var blevet forsinket begge steder. Patienterstatningen vurderede tillige, at chefredaktøren uden disse forsinkelser ville have fået en tidligere og med overvejende sandsynlighed livreddende behandling. Derfor afgjorde Patienterstatningen, at ansvaret skulle fordeles ligeligt mellem Lægevagten og hospitalet, da begge parters manglende overholdelse af erfaren specialiststandard, med overvejende sandsynlighed havde været årsag til dødsfaldet.

Sagen verserer endvidere ved Styrelsen for Patientklager.

Sagen er bl.a. omtalt i medier her:  TV2’s omtale af afgørelsen