Ankestyrelsen har den 26. maj 2023 offentliggjort en ny principmeddelelse (9-23) om formodningen for årsagssammenhæng mellem psykiske symptomer efter en fysisk arbejdsskadeskade.
Principmeddelelsen fastslår, at den tilskadekomnes samlede tab af erhvervsevne, anses for at være en følge af den anerkendte arbejdsskade, medmindre oplysninger i sagen godtgør, at hele eller dele af erhvervsevnetabet med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold.
Principmeddelelsen fastslår, at formodningsreglen i § 12, stk. 2 også gælder ved vurderingen af erhvervsevnenedsættende psykiske symptomer efter en anerkendt fysisk arbejdsskade.
Ankestyrelsen har tidligere, på trods af ordlyden i § 12, stk. 2, været af den opfattelse, at formodningsreglen ikke fandt anvendelse, hvis den tilskadekomne som følge af en fysisk arbejdsskade udviklede psykiske symptomer.
Principmeddelelsen er udtryk for, at Ankestyrelsen nu anerkender, at formodningsreglen også gælder ved vurderingen af, om erhvervsnedsættende psykiske symptomer er en følge af en anerkendt fysisk arbejdsskade.
Principmeddelelsen belyser, hvilke elementer der indgår i vurderingen af, om tilskadekomnes psykiske symptomer og et heraf følgende tab af erhvervsevne med overvejende sandsynlighed – enten helt eller delvist – skyldes andre forhold end arbejdsskade.
I vurderingen kan det ikke tillægges betydning, at de psykiske symptomer ikke er anerkendt som en del af arbejdsskaden. Det er heller ikke afgørende, om hændelsen i sig selv er egnet til at forårsage psykiske symptomer, eller om de psykiske symptomer opstår i tidsmæssig sammenhæng med den anerkendte arbejdsskade.
Ved vurderingen kan følgende ikke-udtømmende forhold indgå i arbejdsskademyndighedernes vurdering:
- Den tid, der går, fra arbejdsskadens indtræden til de psykiske symptomers opståen eller forværring (tidsmæssig sammenhæng).
- Arbejdsskadens karakter og omfang og indvirkningen på den daglige livsførelse.
- Karakteren af den ændrede erhvervsmæssige situation, herunder om tilskadekomne fortsat er erhvervsmæssigt uafklaret efter en længere årrække.
- Art og omfang af de psykiske symptomer, herunder eventuelle diagnose(r), og hvad der er beskrevet i tidsnær sammenhæng med de psykiske symptomers opståen i fx notater fra lægejournal og kommune.
- Psykiske sygdomme/symptomer inden arbejdsskaden, herunder hvilken karakter de har haft, og hvilken betydning de har haft for erhvervsevnen.
- Forudbestående/konkurrerende fysiske sygdomme, som også påvirker den daglige livsførelse og/eller erhvervsevne i væsentlig grad.
- Konkurrerende belastninger i tilskadekomnes livssituation, som eksempelvis skilsmisse, dødsfald/alvorlig sygdom i familie/nær omgangskreds, økonomiske problemer m.v.
Arbejdsskademyndighederne skal foretage en konkret afvejning af oplysningerne i den enkelte sag.
Det er arbejdsskademyndighederne, der skal løfte bevisbyrden for, at de psykiske symptomer og et heraf følgende tab af erhvervsevne med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden. Hvis det ikke er muligt at afgøre, skal det lægges til grund, at de skyldes arbejdsskaden.
