Ankestyrelsen har den 14. december 2022 offentliggjort en ny principmeddelelse (45-22) om godtgørelse for varigt mén for psykiske symptomer efter fysiske skader.
Det følger af formodningsreglen i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, at et påvist varigt mén anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre hele eller dele af det varige mén med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden.
Ankestyrelsen har, på trods af ordlyden af § 12, stk. 2, været af den opfattelse, at formodningsreglen ikke fandt anvendelse ved fastsættelse af det varige mén, hvor den tilskadekomne på baggrund af en fysisk skade havde udviklet psykiske symptomer. Dette er på trods af, at domstolene ellers har fastslået, at det ved fastsættelsen af det varige mén ikke er tilstrækkeligt at tage udgangspunkt i, hvilken personskade der er anerkendt. I sager, hvor den tilskadekomne har udviklet psykiske symptomer på baggrund af en fysisk skade, har arbejdsskademyndighederne således ofte alene fastsat et varigt mén for den fysiske skade uden at skelne til den tilskadekomnes psykiske symptomer.
Principmeddelelsen fastslår, at formodningsreglen også finder anvendelse ved vurderingen af psykiske symptomer efter en anerkendt fysisk arbejdsskade. Derfor skal det samlede varige mén anses som en følge af arbejdsskaden, medmindre oplysninger i sagen godtgør, at hele eller dele af det varige mén med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden.
Ankestyrelsen lader følgende elementer indgå i vurderingen af, om tilskadekomnes psykiske symptomer med overvejende sandsynlighed helt eller delvist skyldes andre forhold end arbejdsskaden (listen er ikke udtømmende):
- Den tid, der går, fra arbejdsskadens indtræden til de psykiske symptomers opståen eller forværring (tidsmæssig sammenhæng).
- Arbejdsskadens karakter og omfang og indvirkningen på den daglige livsførelse.
- Art og omfang af de psykiske symptomer, herunder eventuelle diagnose(r), og hvad der er beskrevet i tidsnær sammenhæng med de psykiske symptomers opståen i fx notater fra lægejournal og kommune.
- Psykiske sygdomme/symptomer inden arbejdsskaden, og hvilken karakter de har haft.
- Forudbestående/konkurrerende fysiske sygdomme, som også påvirker den daglige livsførelse i væsentlig grad.
- Konkurrerende belastninger i tilskadekomnes livssituation, som eksempelvis skilsmisse, dødsfald/alvorlig sygdom i familie/nær omgangskreds, økonomiske problemer m.v.
Det er således Ankestyrelsen, der skal løfte bevisbyrden for, at også de psykiske symptomer ikke er en følge af arbejdsskaden. Hvis Ankestyrelsen ikke kan løfte denne bevisbyrde, lægges det til grund, at de er en følge af arbejdsskaden.
