Retten i Sønderborg har ved dom af 12. februar 2012 pålagt en arbejdsgiver ansvaret for en medarbejders psykiske lidelse i forbindelse med en kollegas dødsulykke.
Skaden skete ved et motorvejsbyggeri, hvor sagsøger var beskæftiget som dumperfører. Dumperen var ikke udstyret med akustisk bak-alarm. Sagsøgeren havde afleveret læs med jord flere gange på ulykkesdagen med henblik på at etablere en jordvold til en afkørselsrampe.
Dette foregik nærmere ved, at dumperne kørte op af en grusvej til byggepladsen og bakkede hen mod enden af pladsen for at læsse jorden af.
På et tidspunkt var arbejdslederen ankommet til pladsen, hvor han opholdt sig til fods, uden at sagsøgeren var orienteret herom.
Arbejdslederen talte i mobiltelefon og var placeret et sted, hvor det ikke var muligt for sagsøgeren at se ham i bakspejlene på dumperen. Under kørsel på 10-15 km/t blev arbejdslederen ramt og dræbt.
Politiet rejste ikke sigtelse mod dumperføreren, da det blev vurderet, at han var uden skyld i ulykken. Dumperføreren udviklede en posttraumatisk belastningsreaktion og rejste krav om erstatning og godtgørelse mod arbejdsgiveren.
Arbejdstilsynet afgav et strakspåbud mod virksomheden.
Arbejdsgiveren bestred ansvaret med henvisning til,
– at der ikke var udvist ansvarspådragende forhold
– at arbejdslederen havde handlet så abnormt, at de ikke hæftede for hans uagtsomhed i medfør af DL 3-19-2
– at der var tale om en rent psykisk lidelse, som ikke var erstatningsretligt beskyttet, da sagsøger ikke selv havde været i risiko for at lide fysisk overlast
Retten fastslog, at der forelå et erstatningsgrundlag både i medfør af DL 3-19-2 og som følge af de almindelige arbejdsgiverforpligtelser efter arbejdsmiljøloven.
Der var endvidere ikke grundlag for at nægte erstatning som følge af den manglende risiko for egen fysisk skade.
Endeligt fastslog retten, at det var uden betydning for retten til erstatning og godtgørelse, at sagsøger havde haft psykiske problemer før ulykken, da han forud for ulykken gennem en længere periode havde været i stand til at varetage arbejde på normale vilkår.
ADVOKATFIRMAET BJØRSTS KOMMENTARER:
Sagen er højst usædvanlig. Det er væsentligt at bemærke sig, at virksomheden også blev vurderet ansvarlig som følge af afdødes uagtsommme adfærd. Det kan muligvis få betydning for andre sager, hvor arbejdstageren alene har været vidne (og ikke medvirket) til en dødsulykke.
For så vidt angår selve erstatningskravet er afgørelse i tråd med U2012.524H og de almindelige erstatningsretlige kausalitets- og adækvansbetingelser udtrykt i bl.a. U1996.1334H.
