Højesteret har den 10. februar 2021 afsagt dom i en sag om arbejdsskadesikringslovens dækningsområde.
En vikar ansat hos et vikarbureau havde midlertidigt arbejde på Esbjerg Sygehus. Da vikaren en morgen i egen bil kørte fra sit hjem til sygehuset, kom hun ud for en færdselsulykke.
Spørgsmålet for Højesteret var, om de skader, hun pådrog sig ved færdselsulykken, kunne anerkendes som arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven.
Højesteret udtaler i præmisserne:
På tidspunktet for ulykken var spørgsmålet om, hvornår arbejdsskadesikringsloven gælder for skader opstået under befordring til og fra arbejde, reguleret i bekendtgørelse nr. 939 af 26. november 2003. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, kunne skade opstået under befordring til og fra fast eller midlertidig arbejdsplads således anerkendes som arbejdsskade, hvis tjenesteforholdet til arbejdsgiveren eller hensynet til virksomhedens interesser havde indflydelse på befordringen.
…
A blev ikke på dagen for ulykken tilkaldt af sin arbejdsgiver, jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 3, og kørslen kan heller ikke i øvrigt anses for omfattet af § 3 eller sidestilles med de her nævnte tilfælde. Som anført af landsretten må det endvidere lægges til grund, at A kunne have valgt anden transportform end kørsel i egen bil, blot hun – i overensstemmelse med hendes og arbejdsgiverens fælles interesse – kunne møde til den fastsatte tid. Den omstændighed, at det var en betingelse for hendes ansættelse som vikar, at hun havde egen bil, kan herefter ikke indebære, at tjenesteforholdet eller hensynet til virksomhedens interesser anses at have haft indflydelse på befordringen den pågældende dag, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Det samme gælder det forhold, at hun modtog skattefri kørselsgodtgørelse.
Ulykken var derfor ikke omfattet arbejdsskadesikringsloven.
Landsretten var nået til samme resultat.
